mandag den 27. juni 2011

Sommertid er jordbærtid...


... og lige netop jordbær er det store emne i Hendes Verden i denne uge. Du kan selvfølgelig spise dem, bladet er fyldt med lækre opskrifter. Men derudover kan du sy dem, hækle dem, brodere dem "perle" dem.
Karen Marie og jeg har arbejdet samme om denne håndarbejdssag og det hele er fotograferet af Anitta Behrendt.
Mums....:))))



Pisssst... og den smukke pige på billedet herover, er min datter, 11 år gammel dengang, sidste sommer, hvor tiden dog flyver....


lørdag den 25. juni 2011

Starten på en ny udstilling i vinduet

En hvidmalet gren og nogle kulørte pomponer. En sjov sammensætning og en god gren til masser af sjov og pjank til mange udstillinger fremover:))

fredag den 24. juni 2011

Når man keder sig....

... i sin mors butik, og man har hjulpet hende med at folde papirsposer, og lave pomponer, og man har spillet Nintendo, ja..., så er der ikke andet at gøre end at lege med det gode gamle spil Domino. Det kan man tilgengæld få en del sjov ud af:))

torsdag den 23. juni 2011

Jeg har haft besøg i dag...


... af denne dygtige dame. Tak for dine super fine bøger med dejlige, søde og sjove hæklede modeller Sidsel.
Hvis du er interesseret, kan du blandt andet købe hæfterne her og her.
 

tirsdag den 21. juni 2011

Udsalg
hos
Boutique Nicka
Gammelkongevej 137
Klik her og læs mere

mandag den 20. juni 2011

Hækl sommerens sødeste bær


Foto: Anitta Behrendt
Hvis du har lyst til at hækle jordbær, ligger min opskrift på de skønne bær tilgængelig i disse dage på BoligLivs hjemmeside.
Klik her og kom direkte til opskriften.
God fornøjelse:))


søndag den 19. juni 2011

I morgen...

... i Hendes Verden får du blandt andet opskrift til 8 søde toppe, hvoraf jeg har lavet 2. Opgaven lød på at designe 2 forskellige toppe ud fra samme grundmønster. Den hvide er strikket i lækkert hørgarn fra Wilfert's og piftet op med kulørte hæklede cirkler og knapper.
Den gule er strikket i merceriseret bomuldsgarn fra Garnstudio, som fås i et hav at skønne farver, se her.




Toppene er strikket lidt i figur og har brede stropper som dækker BH-stropperne. Og du kan jo selv lege videre med grundopskriften. Strikkede eller hæklede kanter, striber eller ensfarvet, mulighederne er mange.
Og de andre 6 toppe er også ret fine, og både hæklede og strikkede.

torsdag den 16. juni 2011

Hvor heldig kan man være....


... at få besøg af en kær "gammel" kollega og sød veninde, som jeg desværre ser alt for lidt til.
Kære Maria havde denne helt og aldeles smukke buket med. En buket med en farveholdning, som jeg blev helt paf over, SÅ smuk....
Støvet gammelrosa roser omgivet af lyselilla blomster og lilla "duske", med et strejf af frisk grøn/lime.
I får lov at se med, men ellers skal den med mig hjem og nydes i den næste stykke tid.
Tak søde Maria for dit besøg, det var rigtig godt at se dig,
knus Stine:)))







Aaaaahhhh....


... hvor er det bare lækkert med en omgang hjemmelavet hyldeblomstsaft med økologisk rørsukker og citron her i varmen. Jeg er vild med den lidt krydderede smag rørsukkeret giver, mums!

mandag den 13. juni 2011

Om lidt...


... er der fest:))
En 12 års fødselsdag skal fejres på behørig vis. Selmas klassekammerater kommer til nybagte boller, fragelité-lagkage med friske jordbær, en ordentlig omgang rund- og høvdingebold. Og eftermiddagen sluttes af med franske hotdogs fra gill, og lidt majs, både i form som de poppede men også de kogte:)
Hun glæder sig, og har allerede delt holdene.
I mens har hendes mor, pyntet træerne i gården med hjemmegjorte flagranker, lavet efter inspiration fra denne kreative dame.
Jeg kan dog se at mine skal være mere spidse, men det må blive den næste ranke, lige nu skal bordene nemlig dækkes og fragelitébundene ud af ovnen.
God mandag til jer:)))


søndag den 12. juni 2011

Værs´go og kig ind i et hjørne af min stue...

... her til aften. Hvor min ynglinglampe har skiftet plads, og nu står på arvestykket fra oldmor, et dækskab i palisander, omgivet af små skønne porcelæns nips m.m. og en keramik fugl.
Nips som jeg holder meget af. Små skøre ting, som glæder mig og får mig til at mindes.

Er du til nips? eller det minimalistiske?

torsdag den 9. juni 2011

Farvestrålende puder...

... i nyt print fra Lene Frid-Nielsen, som står bag Claythorpeliving.
Dramatisk kombination af sort, hvid, pink, grøn, gul og blå. Disse 4 puder er de første af sin art.
4 forskellige størrelser: 55 x 55, 45 x 45, 85 x 30 og 60 x 30 cm.





Kan købes i butik "Værelse med Udsigt", Rolighedsvej 22.

fredag den 3. juni 2011

Gårsdagens leg...


... blev til disse kulørte cirkler. Lageret af garn svandt en smule ind. Lidt neon-pink blev tilføjet. Nu skal der leges videre...:))


Rigtig god weekend til jer allesammen.


torsdag den 2. juni 2011

Når arbejdet bliver en leg:))

Om et øjeblik, altså når kaffen er klar og jeg har sat mig til rette i sofaen, skal jeg til at lege med alle disse skønne garnrester. Åhhh..., jeg glæder mig. Jeg er vild med denne her del af mit arbejde, opstartet og troen på at jeg kan få noget godt ud af en favnfuld halvtomme garnnøgler.
Hvad det ender ud med, må forblive en hemmelighed lidt endnu;)

Fortsat god dag, Stine:)

onsdag den 1. juni 2011

Nyt til lampen!

Jeg har slet ikke vist jer denne herlige lampe. Folke tegnede for laaaang tid siden denne streg-tegning på et stykke væv (tapet). Inden da havde jeg tegnet skabelonen af, så han havde nogle linjer at holde sig indenfor.
Bagefter klippede vi tegningen ud, klipsede den sammen og satte den ind i lampen.
Nu har vi en dejlig, personlig lampe. Og Folke var lykkelig over at se hans tegning kunne "bruges" til noget:)))

Og de her...

... har jeg vist heller ikke vist jer??
Fine hæklede armbånd, i afstemte jordfarver, beige, råhvid, brun, sort og lys gul.
Du kan se hvor du kan købe dem i forrige indlæg.

Endnu et...

... af mine hæklede oldemor-firkant-armbånd til samlingen. Denne gang i friske pink, lyserød, koral og orange farver. Prisen er 90 kr og kan købes i min butik "Værelse med Udsigt", Rolighedsvej 22, Frederiksberg.
Der er flere at farver at vælge imellem og du kan klikke ind på min "blog-butik" og se udvalget.