Viser opslag med etiketten garnstudio. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten garnstudio. Vis alle opslag

onsdag den 1. januar 2014

Peru Poncho og grønt


Peru Ponchoen i Hendes Verden (uge 1)
 er beregnet og designet af mig,
og lyn-strikket af min kære strikkedame Winnie (Tak du kære:))
Den er strikket op i Grønlandsk Uld fra Filcolana
og skøn til det milde vintervejr og det kommende forår.

Huen har jeg strikket i Karisma fra Garnstudio.

Den sidste model jeg har lavet til dette nummer af Hendes Verden, 
er den skønne, grønne bolero, som du kan se på næstsidste billede i dette indlæg, og som du finder i tillægget,
"Strik nyt til foråret"
Modellen kan bruges åben eller med en broche, 
og er strikket op i Strikkebogens Havgrøn Lamauld.

Håber at du bliver fristet til lidt forårs nyheder:)) 





søndag den 27. oktober 2013

Hurtig...



...  strik til pigen og hendes Bamse.
Garnet er Eskimo og opskriften finder du 
gratis her.
Måske en jule- eller adventsgave?
Sættene strikkede jeg til Hendes Verden
tilbage i 2010.

tirsdag den 13. august 2013

Strik til efteråret...


.... kunne f.eks være denne lange, lun og hyggelig, "putte-sig-i-sag",
som jeg har designet til Hendes Verden.
Enkel strik (ideal til fjernsyns-strik)
 som består af "striber" af glat- og ribstrik,
hvilket jeg synes er "nok" når der også "sker noget" med garnet.
Jeg har strikket med 2 kvaliteter fra Garnstudio
som har lange farveskift.
Begge kvaliteter findes i et hav af farver, så du kan lave din egen skønne kombination.
Halsen på trøjen har jeg strikket lige op, så 
"halsstykket" kan falde lidt ud til siden og danne en "krave".






fredag den 2. august 2013

En vest



Jo, jeg fik da strikket lidt i varmen på Mallorca.
Sådan en god lille, lun vest med fine detaljer i ret og vrang og lidt huller, som markerer overgangen mellem de 2 teknikker.
 Modellen er bestilt af Hendes Verden.
Jeg strikkede den op i Merino Extra Fine fra Garnstudio
og jeg regner med at den kommer i bladet engang i efteråret/vinteren.


torsdag den 10. januar 2013

2 modeller skal afsted ....


... med posten i dag.
En "oldemor" vest hæklet i Kunstgarn fra Hjertegarn til Strikkemagasinet 6
og en yndig mint farvet pige bluse med et lille hulmønster og hæklede muslingekanter til Strikkemagasinet 5.
Et nemt og overskueligt projekt strikket i en helt ny bomuldskvalitet
Oline fra Stof 2000.

Så bliver der plads på hylderne til nye opgaver:)
Har hentet og modtaget lidt mere garn til 3 nye modeller.
Jeg skal til at strikke i 
 Rasmilla's Ynglinggarn i 2 grå/blå nuancer,
2 kvaliteter fra Garnstudio, flerfarvet Delight fv 08 
og den skønneste æblegrønne Kid-silk 
og petroleumsfarvet Blend Bamboo fra Hjertegarn.
Desværre udviskes farverne på dagens billeder lidt, og kommer ikke helt til sin ret, men tydeligt er det da, at jeg er vild med grøn i alle nuancer;))






onsdag den 3. oktober 2012

Bombe...


.... farve-bombe, som er lige til at blive glad i låget af:))
Det gjorde jeg i hvert fald, da jeg i dag, hentede denne farvestrålende trøje ude hos min skønne strikkedame Winnie. 
Winnie har været tålmodig, meget tålmodig og strikket lange-lange vrang pinde med flere farver, mens jeg har ligget på langs i Malaysia. 
Tak Winnie:))... godt kæmpet!
Skønt at se sin tegning og beregninger i real life.
Nu hæfter jeg ender, monterer, strikker forkanter og skriver opskriften færdig. Den lange trøje er strikket i 100% superwash uld, Karisma fra Garnstudio og neongarn fra Villy Jensen.
Trøjen skal sendes her en af dagene og lander hos 
Hendes Verden:))



fredag den 31. august 2012

Det glæder mig...

3 ngl Karisma fra Garnstudio og 1 ngl neon fra Villy Jensen

 .... af hele mit hjerte:)))), 
at der så mange af jer, som allerede har lagt lodder i puljen
og gider at lege med i min give away.
Derfor udvider jeg gevinsten, med garn til et sæt vanter, magen til dem på billedet herunder.
Så når jeg trækker det første eksemplar af
Strik
huer, vanter, strømper og pandebånd
så er der ekstra bonus:))
(Meld dig til min give away i indlæg før dette) 


torsdag den 30. august 2012

Så har du muligheden for at vinde....



... en af disse 6 bøger.
Jeg udlodder 3 stk.
Og ligeledes udlodder jeg 3 stk. 

Det hele gøres på den gode klassiske give away facon

  1 lod = 1 kommentar
2 lodder = 1 kommentar + melde sig som fast læser, hvis du ikke allerede er det:)
3 lodder = 1 kommentar + melde sig som fast læser, hvis du ikke allerede er det + link 

Jeg håber at du gider at lege med:))
Der trækkes lod en gang midt i september. 



Tørklædet her har jeg strikket i super lækkert Alpaca garn fra Strikkebogen v/Trine Bertelsen

Det blødeste sjal til at binde omkring sig, har jeg strikket i dobbelt tråd Alpaca fra Hjertegarn

Halsrøret her har jeg strikke i Eskimo fra Garnstudio

Vanterne her har jeg strikket i Karisma fra Garnstudio og Neon fra Villy Jensen

søndag den 24. juni 2012

Mon ikke snart...



... vi får lidt sol!?
Så vi kan lufte vores sommertøj....,
og måske får lyst til at lave lidt nyt.
I morgen i Hendes Verden (uge 26) finder
du blandt andet min top.
En hurtig en af slagsen, strikket på p nr. 7 og 9.
Farven, som der står, mixer du selv af de 4 tråde garn, 
du strikker med samtidig.
Her er brugt Safran fra Garnstudio, 
men ellers en oplagt model til garnrester:) 
Så kom bare an sol....!

Vær opmærksom på at stropperne gir sig.
Der kan evt. sys en fast bånd på bagsiden.

onsdag den 11. april 2012

Sum, sum....

... her strikkes bikube-mønster med grålilla (fv 56) Alaska fra Garnstudio. Endnu et stykke efterårs accessorie, en hue som er bestilt af Politikens forlag.
Hvis du gerne vil lære at strikke dette mønster og andre snonings-mønstre så kan du tilmelde dig
denne workshop:))

onsdag den 18. januar 2012

Det er fantastisk at vide...

 ... at hjælpen er lige derud. 
Tak for alle jeres tilbagemeldinger, tips, links m.m. på en hæklet retvinklet trekant
Jeg fandt aldrig helt den jeg søgte, men har fået masser af inspiration til hvor jeg kan lede videre og hvordan jeg ellers kan arbejde med min helt egen trekant. Det er ikke sådan, når man har en bestemt ting i hovedet;)
 I går henviste Tich Tach til denne side
http://promotions.drgnetwork.com/newsletters/talkingcrochet/pages/TCNL2806_patt.html, hvor der var opskrift på 2 hæklede trekanter. Og tak for det. Den opskrift kan jeg bruge til noget andet arbejde:))
Så her til morgen har jeg arbejdet med den ene af opskrifterne, hvor der startes i det ene hjørne af trekanten
Til hækleriet har jeg brugt Paris fra Garnstudio
Det skal nok blive godt
Sjovt er det i hvert fald

Endnu engang tak for hjælpen, og god dag, Stine:)





mandag den 2. januar 2012

I Hendes Verden i dag...

... kan du blandt andet få opskriften til mit farverige hønsestrikket tørklæde,
i den lækreste Alpaca fra Garnstudio
Du kan også få opskriften lige her:))
og fluks gå igang med at lege med diagrammer på de skønneste
trolde
logrende hunde
blomster og
sommerfugle
og alle de garnrester du evt allerede har liggende et sted i huset;))


mandag den 5. december 2011

Du kan endnu nå...

.... at strikke en gave til kæresten
Lidt der luner 
Alpaca fra Garnstudio og en enkelt stukturmønster
med drejet rib og små kvadrater
Både til ham og hende, eller hvad med en deler??;))
Opskriften finder du i bogen Strikkede gaver,
som du kan købe lige her.

fredag den 25. november 2011

Endnu en kæmpe kugle...


... er trillet af de helt store strømpepinde herhjemme
Denne gang strikket i Garnstudio´s Eskimo
Der var liiiige nok af det grå garn, bundfarven
Jeg er vild med det chunky udtryk, humoren, det uhøjtideligere..
Hvad er du til???
Klassisk eller sjov Jul??
God weekend, Stine:)


mandag den 7. november 2011

Vinterstrik...

... på store pinde kan du finde i Hendes Verden i dag.
Jeg har designet de 2 viste modeller til bladet,
en hurtig og varm vest med "rygmærke"
i den lækre Eskimo kvalitet fra Garnstudio.
Se opskriften her!
Og en lækker, let  og hurtigstrikket trøje i flamé, Milano fra Hjertegarn. Se farverne her!
80% uld og 20 % Alpaca og så en p nr. 12,
det bliver hurtigt til noget:))




Jeg har et par rettelser til trøjen herover. Jeg synes at ærmerne er blevet lidt for smalle. Derfor vil jeg foreslå at man tager 2-4 m mere ud efter manchetten end det angivet maskeantal og fortsat tager ud som nævnt i opskriften. Ca. 5 cm mere til ærmelængden i alle str. ville heller ikke gøre noget. Og til sidst ville jeg lukke af 1-2 cm før til ærmegab på ryg- og forstykkerne.
Det har jeg selv gjort med modellen herover, efter at jeg fik den tilbage fra foto, og det føles meget bedre:)))

torsdag den 20. oktober 2011

Selma har netop...

... færdiggjort sit eget chunky halsrør
Jeg tror næsten I kan se på billedet,
hvor stolt hun er, min dygtige pige:)
Og med rette
Mange, mange masker på rundpind nr. 8 og Garnstudio´s Eskimo
En 12 årig med tungen lige i munden har strikket rundt og rundt i glatstrik
Det første "brugbare" arbejde
Jeg er sikker på at halsrøret kommer til at hænge på hende hele vinteren
Jeg håber at jeg kan få lov til at låne:)))

onsdag den 21. september 2011

Sæson for brombær...


i syltetøjsglas,
men bestemt også i strikketøjskurven.
I denne uges nummer af Hendes Verden har jeg designet 5 forskellige trøjer ud for sammen grundopskrift.
Her kan du se hvordan en opskrift kan varieres og det håber jeg giver mod til selv at lege videre og designe sin helt egen trøje.
Jeg er vild med brombær, både som marmelade på en god, fed ost og hjemmebagte boller, mums....
Men jeg er også ret vild med de strikkede brombær, og den struktur de giver arbejdet.
Denne trøje har brombær-strik på forstykkerne. Ærmerne og ryggen er strikket i en bred rib og ærmerne er strikket ekstra langs, så den nederste del af ærmet kan bukkes op, som manchet. Afslutningsvis har jeg hæklet krebsemasker langs forkanter og hals. Garnet er en super lækker kavlitet fra Garnstudio, som hedder Lima (65% uld og 35% alpaca).

Håber at du får fornøjelse af opskrifterne, Stine:))


søndag den 28. august 2011

Let og blødt som et fnug....

... er dette tørklæde som jeg har strikket i 1 tråd Safran (bomuld) og 1 tråd Kid Silk (mohair) fra Garnstudio.
Et helt simpelt mønster på 4 pinde, let at gå til.
Det kan jeg li´;)

søndag den 19. juni 2011

I morgen...

... i Hendes Verden får du blandt andet opskrift til 8 søde toppe, hvoraf jeg har lavet 2. Opgaven lød på at designe 2 forskellige toppe ud fra samme grundmønster. Den hvide er strikket i lækkert hørgarn fra Wilfert's og piftet op med kulørte hæklede cirkler og knapper.
Den gule er strikket i merceriseret bomuldsgarn fra Garnstudio, som fås i et hav at skønne farver, se her.




Toppene er strikket lidt i figur og har brede stropper som dækker BH-stropperne. Og du kan jo selv lege videre med grundopskriften. Strikkede eller hæklede kanter, striber eller ensfarvet, mulighederne er mange.
Og de andre 6 toppe er også ret fine, og både hæklede og strikkede.