Viser opslag med etiketten julegaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julegaver. Vis alle opslag

mandag den 26. oktober 2020

Jule....



... strømper til store og små.
I denne uges Hendes Verden har jeg disse 2 par strømper på forsiden af bladet.
Damestrømper med det fineste hul- og snoningsmønster 
og stribede børnesokker i julens farver.
Begge par er strikket i Hot Socks (gründel) fra CeWeC.
Men bladet glemte at diagrammet, så det kommer her :)

Det er lidt utydeligt, kan jeg godt se, men kan ikke finde ud af og gøre det mere tydeligt.

Ud for de 5 vandrette mørke tern står følgende: Sno 5 m således: Sæt 3 m på hjælpepind foran arb, strik de næste 2 m r og strik de 3 m fra hjælpepinden r.

Ud for de 5 vandrette lyse tern står følgende: Sno 5 m således: Sæt 2 m på hjælpepind bag arb, strik de næste 3 m r og strik de 2 m fra hjælpepinden r. 





tirsdag den 29. november 2016

Knitwork Julemarked lørdag d. 3. december


På lørdag d. 3. december 
fra kl. 11 - 17
afholder Knitwork julemarked
i Indre Medborgerhus,
Charlotte Amundsensplads, Nansensgade
Billet: 20 kr
Masser af julehygge og salgsboder.
Jeg har selv en stand med hæklede Gopler, 
mindre hæklede punge m.m.
Derudover har jeg diverse unika håndarbejder
Du kan også deltage i mit Lotteri og vinde skønne præmier, håndarbejdsbøger, garn m.m.
Jeg ved også at Charlotte K, Karen Marie Dehn og Signe Strømgaard har stande med mange lækre sager.
Håber at vi ses :-)

fredag den 19. december 2014

Julegave a la Sarah Lund



Sidder her i sofaen og strikker på julegave til min store pige. 
Lidt af en klassiker, en Sarah Lund look-a-like
 i mørkeblå og råhvid Lima fra Hjertegarn
Håber hun kan li den, 
og hvis hun ikke kan, ja så kan hendes mor heldigvis passe den ;-)

fredag den 17. oktober 2014

I dag udkommer Alt om Håndarbejdes...



.... store Julemagasin 2014
Det flotte magasin er igen i år fyldt med 
julepynt fra klassisk stil til det mere farvestrålende.
Strik, hækl, sy, broder, klip & klistre årets pynt 
eller få inspiration og snitmønster til årets julekjole
Klik ind her og se mit arbejde til bladet i år.
Glædelige Jul :-)

mandag den 15. september 2014

Så er det snart Jul ;-)....


 ... og her kan du få et smugkig på de ting jeg har designet og strikket til 
Alt om Håndarbejdes 
Julemagasin i år 2014
Herligt julepynt til træet, i både klassiske farver og motiver,
al la snemand, sweater, sok m.m.
Men jeg har også leget med farverne, i den mere orientalske
stil hvor jeg har strikket små mini Babusker til træet.
Hvis du kan li hvad du ser,
så er det muligt at bestille bladet  
inden den 2. oktober, så du kan få magasinet tilsendt direkte til din
egen postkasse, og ikke skal rende rundt i diverse kiosker i håbet om at de har det hjemme.
Og de ting du ser her er "bare" mine. 
 Der er jo mange andre skønne strikket, hæklet, syet, broderet, applikeret m.m sager, designet og udført af andre designere.







torsdag den 19. december 2013

Hjemmelavet julegave nr. 2 og 3 er i hus....


... yes!
Begge gaver er til min dreng Folke.
Rød er hans yngling farve, så tænker at de falder i god jord.
Sweater strikket i rester, hvor jeg skulle være opmærksom på
de forskellige røde indfarvninger.
Sømandsbobler i kontrastfarver gjorde,
 at det røde garn liiige strakte.

2 hæklede butterfly,
som Folke skal have inden juleaften.
Så kan han selv vælge,
 hvad der skal være hans henholdsvis jule- og
nytårs-outfit ;-)
Måske vælger han noget helt andet fra skabet, 
det er ikke altid til at vide.
Butterfly er hæklet efter min egen opskrift i 
Alt om Håndarbejdes store Julemagasin. 
De tager ingen tid og lave.

 


søndag den 15. december 2013

Hjemmelavet julegave nr. 1 er i hus


Mens manden var til julefrokost i går,
nåede jeg at strikke en lille ekstra gave til ham.
Modellen og opskriften kan du finde
i Alt om Håndarbejde's Julemagasin.
Du kan se forslag til farvekombinationer her.
Håber ikke at han læser med ;-)

lørdag den 14. december 2013

Se lige mine 2 skønne....



..... unger,
som jeg har fotograferet i dag til årets julegave til bedsteforældrene.
Selma har "ordnet" billedet lidt, 
så de røde prikker (bumser) på 
mirakuløst vis er forsvundet, he he.
Det var meget vigtigt for hende, 
og helt i orden med mig,
for jeg synes at resultatet er rigtig godt.

God lørdag, hilsen den pavestolt mor :-)

søndag den 1. december 2013

Så kan det ikke vist være mere jullet....?


Det er rødt
Det har hjerter på
Det er hurtig at strikke
Det luner i den kolde tid
Så kan det vist ikke blive mere jullet..???
dette nemme sjal jeg har strikket til Hendes Verden,
og som kommer i bladet i morgen mandag d. 2. december.
Jeg er starten med at strikke rektanglen med hjerterne. 
På begge sider af denne har jeg samlet masker op og strikket udefter. 
Jeg har selvfølgelig taget ind i den ene side, men også taget
lidt ud i den anden side, så sjalet får 
 en "banan" form og ligge godt om skulderne.
Garnet er Play it (mohair) fra Hjertegarn, 4 ngl.

I ønskes en dejlig 1. søndag i Advent alle sammen:)



fredag den 25. oktober 2013

Alt om Håndarbejdes Julemagasin 2013


Lige om lidt ligger Alt om Håndarbejdes 
Julemagasin
i alle abonnenternes postkasser.
Jeg har allerede fået lov til at kigge i det store magasin,
og jeg siger bare: "Glæd jer"!
 Bladet er fyldet med de skønneste sager.
Strik, syning, hækling, broderi, patchwork og hobby.
Stort og småt.
Julepynt og gaver.
Til jer som ikke abonnerer på enten
Kreativ Stik eller Alt om Håndarbejde,
så kan jeg fortælle at Julemagasinet kan købes i løssalg
i diverse butikker
fra 31. oktober og frem til jul.

Til jer alle sammen,
rigtig god weekend:))

mandag den 17. december 2012

Maskuline...

Undskyld den ringe billedkvalitet, men jeg synes lige at I skulle se dem, inden at jeg pakkede dem ind:)

... grydelapper?
Jaaa..., det synes jeg faktisk, at de her er blevet, 
enkle og rå. 
Julegave til brormand. Så jeg håber ikke at han læser med her,
men at han har travlt med at købe eller snitte min gave:)

mandag den 19. november 2012

Mangler du en lille gave....


... måske en kalendergave, til en lille eller stor pige?
Så kunne et par spænder med neonstjerner måske være lykken??
Nu har du mulighed for at købe spænder 
med neon stjerner i orange eller gul i
min butik Stine's Varehus.
Faktisk kan du også købe pakker med 8 stjerner i hver,
i enten gul eller orange.
Dem kan du bruge til lidt af hvert.
Du kan f.eks sy dem på et tørklæde eller børnenes frugtposer m.m., pynte dine til-og-fra-kort
eller som jeg har gjort på det sidste billede i dette indlæg, lime
stjernerne på dine julekugler 
og ligeledes friske lidt op med neonbånd, 
som du også finder i butikken:))


mandag den 5. december 2011

Du kan endnu nå...

.... at strikke en gave til kæresten
Lidt der luner 
Alpaca fra Garnstudio og en enkelt stukturmønster
med drejet rib og små kvadrater
Både til ham og hende, eller hvad med en deler??;))
Opskriften finder du i bogen Strikkede gaver,
som du kan købe lige her.

lørdag den 3. december 2011

søndag den 27. november 2011

Der er masser af julemarkeder...

... rundt om i det ganske land
men det her jule-designer-marked skal jeg på ingen måde gå glip af
Super smarte designs og sjove ideer
H.C Ørstedsvej 18, 1879 Frederiksberg, i baghuset
Læs mere her

fredag den 21. oktober 2011

Folke har været igang...


... med filtkugler i 2 str. fra Søstrene Grenes, nål og tråd
En kulørt organisk halskæde
en julegave til farmor
Jeg synes at den er super flot, specielt fordi kuglerne ikke er kommet ens på
men lidt tilfældigt
Jeg har prøvet at overtale lillemanden til at give mig den
men ak nej
han har bestemt sig:)
Men det er også ok
for jeg ved at hun bliver glad:)))