Viser opslag med etiketten vævestrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vævestrik. Vis alle opslag

onsdag den 7. august 2019

Smukke designs i håndfarvede garner


Jeg har designet  bluser, et sjal og trøjen herover til Hendes Verden (uge 32/2019)


Smuk trøje i romantisk stil, med lodrette "striber" i hulmønster og et feminint bærestykke.
Der er brugt 2 garner til trøjen, et håndfarvet uldgarn fra Charlotte Spagner/handdyed
Kig ind her og se alle hendes ultra smukke garner
og Silk Kid Mohair fra Hjertegarn

Størrelse: S/M (L/XL)
Overvidde: 99 (119) cm
Hel længde: 60 (64) cm
Garn: 100% superwash Merino 500 m/100gr fra Handdyed.dk, 3 fed lilla (fv. 23)
Silk kid Mohair fra Hjertegarn, 6 (7) ngl (fv. 1192) lilla
Kvalitet: 72% mohair + 28% silk. 25 gr = 210 meter




Enkelt bluse til det hele, med en super smukt og klædeligt bærestykke i den klassisk sømandsboble, et vævestrikmønster som er utrolig nemt at strikke og ovenikøbet hurtig strikket med dobbelt tråd håndfarvet garn fra 
Fredsminde Unika Design/Bornholm
Find Lene og hendes skønne garn på Face Book under Hammerhusgarn eller ovenstående navn.

Str.: S (M) L (XL)
Overvidde: 92 (96) 100 (104) cm
Hel længde: 54 (57) 60 (63) cm
Garn: Hannibal fra Fredsminde Unika Design
Instagram: @fredsmindeunikadesign
3 (3) 4 (4) bdt blå (BFL 19-22)
1 (1) 1 (2) bdt meleret i mint/turkis/pink (BLF 18-45)

Kvalitet: 75% uld og 25% nylon. 100 g = 425 m




Håndfarvet garn kan også blot indgå som en fin detalje, som f.eks her på, sennepsgul bluse med et lækkert vævestrikmønster i håndfarvet garn på bærestykket.
Garnet har jeg hentet hos Tante Grøn Cph,
hvis fine butik du finder på Frederiksberg eller hos Tante Grøn i Odense. 

Størrelse: S (M) L (XL)
Overvidde: 82 (86) 90 (94) cm
Hel længde: 55 (57) 61 (64) cm
Garn: Bøllefrø og BFL Colour and Pop fra Tante Grøn Cph
6 (7) 7 (8) ngl Bøllefrø (fv. 32) sennep
1 (1) 1 (1) fed BFL i gul/beige
Kvalitet: Bøllefrø: 100% fin merino uld. 50 gr = 175 meter

BFL: 85% Superwash Bluefaced Leicester + 15% Donegal. 100 gr = 400 meter





Sweater model i håndfarvet garn fra Charlotte Spagner strikket i et fint vævestrikmønster, så der bliver en "glidende" overgang mellem det flerfarvede garn og det ensfarvede garn.
En råhvid basisgarn fra Hjertegarn, Incawool, som findes i mange lækre farver, så man 
kan finde den som liiiige passer til det fed garn man har fået fat i ;)
Se farvekortet her 

Størrelse: S (M) L (XL)
Overvidde: 90 (96) 102 (108) cm
Hel længde: 58 (60) 62 (64) cm
Garn: 1 (1) 2 (2) fed Superwash Merino Single 220 m/100 gr fv. 09 fra Handdyed.dk
Incawool fra Hjertegarn
4 (5) 5 (6) ngl råhvid (fv. 100)

Kvalitet: 100% uld. 100 gr = 160 meter


Smukt sjal/tørklæde som jeg har strikket i et vævestrikmønster med "snyde-snoninger"
Et fed ultra smukt håndfarvet garn fra Charlotte Spagner/ Handdyed.dk "bestemte" farvekombinationen og valget af de ensfarvede garner. 
Strik sjalet/tørklædet så langs som du vil have
og skift farve som du selv ønsker det 
Helt sjalet er strikket med dobbelt tråd
enten håndfarvet garn + Tilia 
eller
Arwetta + Tilia

Mål: ca. 55 cm bredt og 160 cm langt
Garn: Merino Single 366 m/100 gr fra Handyed.dk + Arwetta og Tilia fra Filcolana
1 fed Merino Single (fv. 020) laks/abrikos/rust
1 ngl Arwetta (fv. 254) abrikos, 1 ngl grå/blå /fv. 812) og 1 ngl rødbrun (fv. 352)
3 ngl Tilia (fv. 341) peach, 1 ngl grå/blå (fv. 330) og 1 ngl rødbrun (fv. 352)
Kvalitet:
Merino Single, 100% uld. 100 gr = 366 meter
Arawetta, 80% superwash merino uld og 20 % nylon. 50 gr = 210 meter

Tilia, 70% kid mohair og 30% silke. 25 gr = 210 meter





lørdag den 17. november 2018

#fnokken...



... er navnet på et helt nyt huedesign som lige er hoppet af pindene.
Jeg har strikket i det lækkre bløde uld/angora garn No. 1 fra Önling
Mønsteret er et vævestrikmønster med lange tråde på ydersiden af hue, ingen tråde på indersiden. Mønsteret har en lækker struktur og minder mig om mælkebøttens frøstande, fnokker.
Opskrifter finder du lige her i Stines Varehus.



mandag den 15. januar 2018

Vævestrik hos Tante Grøn på Frederiksberg




Jeg udbyder en workshop i Vævestrik hos Tante Grøns butikken på Frederiksberg.

Det er langt lettere end det ser ud.
På denne workshop lærer du den spændende teknik Vævestrik/Lænkestrik, en teknik hvor der strikkes med flere farver, men KUN med 1 farve ad gangen. 
Ved at lade udvalgte masker ”hvile” i den ene farve, mens der strikkes med den anden farve, opstår flotte mønstre, uden lange tråde på arbejdets vrangside. Der findes mange flotte mønstre, vi starter med nogen af de simple.

Deltagere: Skal kunne strikke men være nye udi Vævestrik 
Medbringe: 2-3 ngl garn og tilhørende pinde - det kan også købes her.
Der er 10% på alt i butikken for deltagerne - undtaget nedsatte varer.
Underviser: Stine Hoelgaard Johansen, uddannet håndarbejdslærer på Hellerup Håndarbejdsseminarium
Dato: 1. februar 2018
Tidspunkt: 16.30 -19.30
Sted: Nyelandsvej 4 i kælderen hos Tante Grøn
Pris: 265 kr
Klik ind her og køb din - billetten gælder som tilmelding.





tirsdag den 13. december 2016

Sømandsstrik i lange baner

Brombærkys
Jeg er vild med strik med sømandsbobler, er du også?
Jeg designet flere børne-, et par voksne og et hue design
med de klassisk bobler.
Bliver du fristet til en hurtig julegave eller lidt strik til juledagene, så kig ind her i Stine's Varehus
og køb din(e) opskrif(er), som jeg sender som pdf-fil.

Olivia
Strikket i dobbelt tråd Engleuld på p nr. 4½ fra Tusindfryd
Klik ind her og se de mange lækre farver

Olivia
Opskriften kan købes i barn eller voksenstørrelse.
Køber du opskriften til børn får du beregninger fra str. 2 - 14 år.


Olivia
Der er så mange muligheder for sammensætning af farver
Og da vesten strikkes i dobbelt garn, kan man lave lækre meleringer, tone i tone
eller med større kontrast
Klik ind her og se de mange muligheder

Olivia voksen
Sådan en model man bare "flytter ind i"

Letmatrosen
En skøn børnemodel til både piger og drenge
Her er den strikket i dobbelt garn Rasmilla's ynglingsgarn

Letmatrosen
Her strikket i dobbelt tråd Engleuld fra Tusindfryd


Letmatrosen
Modellen kan helt bestemt også strikket til piger
Her har jeg brugt 2 tråde alpaca, og brugt af alle mine rester

Letmatrosen
Her strikket i rester i alpaca
Letmatrosen kan strikkes i mange fine farvekombinationer, men også ensfarvet



Olivia voksen
4 størrelser, S (M) L (XL)
Dobbelt tråd Engleuld fra Tusindfryd

Oliva med langt ærme
helt ny model, opskriften kommer i 4 str. S (M) L (XL)
Her strikket i dobbelt tråd Engleuld fra Tusindfryd på p 4½

Smukt bærestykke på Olivia med lange ærmer

tirsdag den 30. august 2016

Gratis opskrift på pude i vævestrik


Dette er en af mine "gamle"opskrifter på en vævestrikket pude, men stadig aktuel, synes jeg.
Mønsteret hedder Forskudt Linje
Lige nu finde opskriften gratis på Hendes Verdens hjemmeside
Garnet er Incawool fra Hjertegarn.
Bagsiden er i stof, så puden er hurtig strikket :-)
Tæppet er ligeledes mit design, se tidligere indlæg for et bedre billede.

onsdag den 9. marts 2016

Knitworklight 2016

Eksempler på Vævestrik med 1 farve

Lørdag d. 9. april
er der Knitworklight på bibliotek i  Nordvest/København.
Den store strikkedyst med Kousi, hvor du selv kan deltage,
og mange spændende workshop om eftermiddagen
fra kl. 14 - 18, hvor jeg blandt andet underviser i 
Vævestrik med 1 farve.
På dette kursus præsenteres du for fine struktur mønstre i den spændende teknik Vævestrik/Lænkestrik. Ens for alle de udvalgte mønstre er, at de strikkes med 1 farve, og at man ved hjælp af masker i hvile enten foran og/eller bag arbejdet skaber selve strukturen.
Den anderledes arbejdsmetode prøves yderligere af, når vi til sidst i workshoppen, selv skal finde på mønstre ud fra til tillærte principper.
Du skal være letøvet strikker.
Du skal selv medbringe garn og pinde (både i størrelsen som tilsvarer garnet men også gerne pinde i et halvt og helt nummer større).

Læs hele programmet her, køb billetter m.m.


Mit design Pilespids hue.
Opskrifter til alle 3 huer kan købes her

Mit design Brombærkrat hue

Mit design På-den-ene-side-på-den-anden-side, en vendbar hue

Og her er jeg :-).....
i ny trøje i Vævestrik, teknikken hedder Hulkrus.
Jeg har brugt 2 farver garn på selve kroppen
og en farve på ærmerne.
Håber at vi ses :-)

fredag den 12. februar 2016

Pilespids hue


Jeg har designet et helt nyt huemønster.
Pilespidshue, som er strikket i vævestrik i én farve.
Opskriften kan du købe her
i Stine's Varehus
Opskriften er i 3 str. fra 2-100 år.
Der er nok garn til en pompon enten ensfarvet eller tilføjet lidt nister i kontrastfv, som vist på billederne.





fredag den 11. september 2015

Letmatrosen...


... er et helt nyt design til drenge og piger.
En skøn, nem hverdagsmodel, som kan varieres i det uendelige.
Her er den vist i Rasmilla's ynglingsgarn, dobbelt tråd, bunden i 2 farver, så den bliver meleret.
Den kan strikkes helt ensfarvet, eller som på  det sidste billede, hvor der rigtig er blevet leget med en bunke Alpaca rester.

Du kan købe opskriften lige her i 
Stine's Varehus
hvor du også finder den mere tøsede udgave, vesten Olivia.
Der kommer også en udgave af Olivia til damer inden længe.







fredag den 10. april 2015

Garndage 1. - 2. Maj


1. og 2. maj skal der arbejdes med garn på
et lækkert kursussted på Møn, hvor der er også er mulighed for overnatning.

1. maj afholder jeg en workshop fra kl. 10 - 16 i 
Strik med tekstur
Her vil du blive præsenteret for enkle vævestrik-, patent- og faldmaskemønstre
 og samtidig vil du blive udfordret i at variere mønstrene 
og arbejde med forskellige farver og garnkvaliteter,
for derigennem at opnå helt nye og unikke teksturer.
Jeg håber at du vil lege med :-)

Eller at du finder en af de 3 andre workshops, 
som foregår de 2 dage interessante.
Guldpigerne står for plantefarver både d. 1. og 2. maj og
hos Birgitte Breuning kan du 2. maj lære
at hækle 3 af hende smukke farverige sjaler.

Læs mere her