fredag den 20. august 2010

Jeg kan ikke få mine arme ned, og pakke gaven ind!!

Jeg er pave-stolt. Jeg har syet mit første quiltet patchwork tæppe, ja tæppe overhovedt, tju-hej!
Det er en gave til min veninde, som er blevet 40 år. Hun skal simpelthen have et hyggeligt slumretæppe at putte sig i, og gå og nyde at kigge på!

Stofferne er en blanding af gamle og nye stoffer (fra Stof & Stil, Ikea og sågar købt hos Tusindfryd), og det er med fuld overlæg at det ikke er blevet for pusse-nusset, for det er hun bestemt ikke typen på. Hun har en fed, gammel, sort 50ér lædersofa, Verner Panton den rund plast lampe over et spisebord som består af grove bjælker. Personlige, enkelt og råt bor hun med sin mand, og jeg kan lige se det her tæppe for mig i deres stue.
Håber også at hun kan se det for sig og ikke bliver skuffet over at jeg ikke har spurgt til ønskeseddelen, men valgt på hendes vegne. En gave som jo ikke lige kan byttes, arghh...

Når hun vågner op på søndag efter en brag af en fest, og hun lige trænger til en "eftermiddags-morfar" på sofaen, og trækker sit nye tæppe over sig, vil hun måske opdage, at jeg har quiltet hele herligheden med pink neon tråd og snirkede grene og blad.

Åhhh, hvor er jeg spændt, på at give hende det,!!

torsdag den 19. august 2010

10 ting om mig

Jeg er blevet tagget af søde Sara fra Bournonville, så nu skal I bare høre...

1) jeg er som regel den første på dansegulvet, og ikke til at hive væk derfra igen, jahhh...

2) jeg kan ikke lide og flyve uden min mand og mine børn

3) jeg har vist skrevet det før, i en anden anledning, men jeg æææælsker stærk lakrids, og bolsjer med lakrids fyld, Tyrkis peber og i den dur

4) jeg drømmer om at komme til Barcelona

5) jeg hader ineffektivitet

6) jeg æææælsker at sidde i sofaen, når børnene er lagt, og se fjernsyn og strikke samtidig

7) jeg hader, når folk ikke slår deres papkasser sammen, men smider kassen ud i fuld størrelse

8) jeg er ved at være træt af retro, nej, ups, det var vist ikke det rigtige sted at se det her, nå men nu kom det ud...

9) jeg nyder og læser kage-opskrifter, og ud fra hukommelsen, brygge mine egne kager sammen af hvad jeg nu har og lidt til

10) det sidste års tid, efter at jeg er blevet 40 år, har jeg fået sådan nogle "tanke-nedslag", fuck hvor går livet bare hurtigt, jeg kan næsten ikke nå og følge med

Jeg vil nu høre om Karen Marie, Kirkeby og D´johanna vil være med på legen.

onsdag den 18. august 2010

Lækkersulten??

Jeg har længe gået og haft lyst til at hækle nogle små kager og cupcakes, og faldt så lige over det her billeder her. Du skulle tag og brug lidt tid på den hjemmeside og kig på gallerierne og opskrifterne, som godt nok er engelske, men man kan jo altid lade sig inspirere, mens mundvandet driver. Jeg har taget benene på nakke og er spænet ned til den nærmeste bager.
.... og de kager jeg kunne tænke mig at hækle, de må vente lidt endnu:)

tirsdag den 17. august 2010

Strik til efteråret

I dennne uge af Hendes Verden får man en bonus stikkebog med, med super lækkert strik til efteråret. Bogen er fyldt med skønne og varieret designs, hvoraf jeg har designet 2 af modeller. Jeg har strikket dem op i lækre garner fra Garnstudio. Den Lyserøde er strikket op i Kid-silk og Silke-tweed. Og den lilla i Silke-alpaca, mums, mums....:)

søndag den 15. august 2010

Børne-bøjler


Kender I de her forholdsvise nye, super søde børnebøjler?
De findes i rigtig mange lækre farver,
de findes i 2 forskellige str,
og er af et miljøvenligt fabrikat.
Jeg har blandt andet set dem her.

fredag den 13. august 2010

Børnemode


Har siddet her til morgen med reklamer, brochure og magasiner fra gårsdagens besøg på børnemodemessen Ciff i Bellacenteret og CPH KIDSFASHIONFAIR i Tappehallerne/Carlsberg.
En dejlig, men lang torsdag med masser af inspiration og indput. Tøjet på messen kan forhandles i forretningerne sommeren 2011, så du skal kigge et lille år frem i tiden, når du kigger på farverne herunder. Jeg har forsøgt at blande de farver, som jeg hæftede mig mest ved og som jeg samtidig synes var gennemgående og repræsenteret i flere af standene.


Der er stadig lilla i flere nuancer til pigerne, men den lilla farve kan man så sandelig også få til de seje dreng. Jeg fornemmer ellers farven lilla er på retur igen. Jeg tror dog ikke at farve vil forsvinde helt, men den vil sikkert ikke være at finde på ALT, som det har været tendensen de sidste sæsonner. Lilla mener jeg vil bliver aflyst af en "hindbær-rød". Nuancer som soft pink, laks og fersken er også strækt på vej. Dertil så jeg "dådyr-brun", en lille snert army og en kras gul, som klæder de skønne "bær-farver" rigtig godt.


Hos drengene er der klar grøn, turkis (som jeg ikke kan blande), army, "dådyr-brun" og igen den skønne gule.
Men husk på, at det her er min fortolkning af farvetendenserne. Øjne ser forskellige. Og man kan sagtens se mange andre lækre farver. Ellers er et tema som det maritime er også strærkt på vej på børne fronten. Mørkeblå, hvid og rød og en masser striber.....

.... og hvem eller hvad ligger min 2 skønne kollegaer så på lur efter.....

.... selvfølgelig!! Vores alle sammen smukke, smukke Kronprinsse Mary.

onsdag den 11. august 2010

Street art på ferie....

Jeg havde ellers pakket en kuffert til Gozo/Malta UDEN garn, for at slappe af i 14 dage.....
.... det varede så lige en ½ dag, ja lige indtil vi ankom til Rabat, og jeg straks spotter en lille hækle- og broderigarnsforretning. Ind stryger jeg og køber de 4 ngl garn som i kan se ovenover og en hæklenål..... hmmm.

De næste dage går jeg og funderer over hvad jeg skal bruge garnet til. Jeg ved at jeg vil lave noget street art, men hvad og lige hvor det skal sys fast havde jeg ikke lige regnet ud.

Da jeg sidder på altan og der begynder og vokse et hjerte ud af hænderne på mig, ved jeg straks hvor det skal sidde. Langs klipperne og bugten i Xlendi Bay, løber der en flisebelagt sti. Og på den bedste side af pynten, der hvor der er en skøn, skøn solnedgang og kig over Middelhavet, har man placeret en række bænke.....

..... Og der skulle mit hjerte placeres, så jeg kunne sidde og kysse på min mand og nyde en af de sjove sten de også har på Gozo....

.... og udsigten selvfølgelig!!

Fra pålidelige kilder, og super søde mennesker, som vi lærte at kende dernede, og som rejste hjem nogle dage senere end os, har jeg hørt at de havde observeret flere par på bænken......
YES missionen er fuldført!

mandag den 9. august 2010

Fisk


Her til aften sad Folke og malede og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om hvorfra inspirationen til motivet er hentet. Efter 14 dages bade/snorkle ferie har man sine grunde til at male fisk. Og farven på vandet er en nøjagtig kopi af det helt vildt turkise vand som mødte os i Den Blå Lagune på øen Comino/Gozo/Malta:)

søndag den 8. august 2010

Feriebilleder fra Gozo

De første 14 dage af Juli var vi på den dejligste ferie på Gozo, en maltetisk ø liggende i Middelhavet på højde med Tunesien. Der var varmt, smede varmt.... så vi opholdt os mest i vandet eller i skyggen, og gjorde en dyd ud af den daglige middagssiesta på et par timer.
Gozo er omgivet er det klareste vand, og er derfor også et attraktivt sted at tage hen for at snorkle og dykke. Vi boede i badebyen Xlendi, som er en snæver bugt, omgivet af dekorative klipper, og med en hyggelig lille strandpromenade inderst i bugten med en pænt udvalg af resturanter og iscafeer.

Vi tog de skønne lokale 50ér busser rundt på øen, til "hovedstaden" Rabat og videre til blandt andet "Azur Vinduet", Ramla Bay, ned til Mgrarr hvor vi i lejet båd tog ud til "Den blå lagune", med vand så klart og turkis, som jeg aldrig har set før.
Vi snorklede, Folke lærte at få hele hovedet under vand, vi spiste de lækreste solmodne tomater og gedeost med peber, tog billeder af de mange kaktusser, så figen-, citron- og granatæbletræer og spiste mindst 2 is om dagen:)

Vi havde den skønneste ferie. Slappede af, nød hinanden og børnene. Læste.... og jeg lavede også en lille bitte smule street art, kunne simpelthen ikke lade være. Men det får du at se i et andet indlæg;)

lørdag den 7. august 2010

Lækkert garn



Jeg er blevet færdig med en opgave til Hendes Verden. En lille kort jakke/trøje strikket i det lækreste uldgarn, Tweed, fra Wilfert´s. Skønt at arbejde med, let og lækkert,.... bare mums.

Garnet findes i et utal af spændende farver, så det kan være rigtig svært at vælge.

Heldigvis skal jeg til at strikke en stribet taske i samme kvalitet, så der har jeg kunnet slå mig løs i hele paletten:)

fredag den 6. august 2010

Her løfter jeg sløret for en krog i mit hjem...

I eftermiddags væltede solen ind af min ellers temmelige snavsede vinduer. Og lyset faldt så fint gennem de klokkeligende blomster på de nyindkøbte lyngplanter. Planterne står i 2 af mine ynglings retro urtepotter, som i sin tid er købt på loppemarked. Ditto gælder for de orange lysestager og vasen. (Det der sølvagtige bobbelplast bag radiatoren, er et isoleringsmateriale. Kønt er det bestemt ikke, men nu når det sidder under alle vinduerne, sparer vi lidt over 4000,- på varmeregningen om året, og det er fedt!!)

Sesam ville også være med og indtog sin plads i solen....

Jeg elsker farver, gamle ting, loppemarkedsfund, storskraldsfund, og det bærer vores hjem bestemt også præg af. Men vi elsker det og kan lide at bo som vi har lyst til og sætter pris på et hyggeligt hjem, hvor man har lyst til at slå sig ned og bare være.....


Puden syede jeg for et par år siden, og den har lige fået en renæssance i den lille sofa, sammen med det stribede mexi-tæppe, som jeg fandt i storskrald før ferien:)

... og prøv så lige at se de her yndige lyngplanter:))))

torsdag den 5. august 2010

Skønheden i en grøftekant



Her behøver jeg vist ikke sige så meget, andet end at jeg nåede at lege RIGTIG meget med mit kamere i sommerlandet, så jeg har et hav af blomsterbilleder, som jeg nu leger med i PhotoScape, "monterer", redigerer, gør større og mindre, med eller uden rammer.... Hvad virker bedst?
Hvad skal være min "stil" fremover, rent billedemæssigt?
Er der nogen af jer, som også eksperimenterer og er i tvivl om deres blog´s stil?

tirsdag den 3. august 2010

Farven blå....


.... i det sommerhus vi forlod i mandags!



Vi har lejet samme hus igennem 6 år
og det var først i denne omgang, at det egentlig gik op for mig
hvor mange smukke blå ting der er i og omkring huset



Jeg håber at vi lejer stedet igen til næste år og nyder udsigten ud over havet fra det runde bord i køkkenet, kravler længere ned under dynen, når hanen galer kl 5 om morgenen, spiser kager bagt med havens bær og nyder alle de dejlige besøg af familie og venner...:)))