Det er sjældent....

... at jeg i næsten halvandet døgn ikke har en eller anden form for håndarbejde i hænderne. Med andre ord, jeg arbejder konstant, kan altid lige finde en anledning til at hive noget garn frem.

Men denne weekend lykkes det, 

at lade garnet ligge, men ikke hænderne.

Havearbejdet kaldt i min kære barndomsvenindes sommerhus, 

hvor Folke og jeg har tilbragt en lille weekend med veninden og hendes 2 piger.

Jeg har før vist jer billeder fra vores ture, se her og her.

Ture som vi er på 1-2 gange om året.

Ture vi i den grad nyder. 

Vi laver nogenlunde det samme hver gang, skråler til diverse melodier på vej op til huset, har vognene fuld af mad, 

smutter lige forbi Hansen is og køber et par liter til fryseren.

Når vi er fremme smækker vi dørene op, og skriiiger.... "...ingen sko inde i huset", mens børnene knap og nap hører os, 

men drøner ud i al det grønne, med deres snitteknive 

og små historie i hovedet.

Det er helt fantastisk og høre og se dem lege sammen, samle pinde i den store have, snakke om hvor hulen skal være denne gang, 

hvor hestene kan stå.

2 piger og 1 dreng, som ikke ser hinanden til hverdag, men som man tydelig kan se, kender hinanden fra disse ture, er trygge og har det sjovt i hinandens selskab.

Ind imellem kommer de susende forbi, når en bue lige skal spændes op, eller sulten melder sig...

Og min veninde og jeg, vi går og klippe og river 

og piller ukrudt op hist og pist, 

snakker lidt, men er også stille i hinandens selskab.

Jeg nyder det.

Kære skønne veninde, endnu engang tak for en dejlig

 tur, knus Stine :-)