fredag den 30. september 2011

Ligner det...

... bare en lille bitte smule, et hindbær?
Med stilk og sådan.....?
Hækler i den super lækre kvalitet Cotten Baby fra Gepard.
Diagrammet rakte ikke så langt og som I sikkert kan se, så jeg komponerer selv videre.

Smukt?

onsdag den 28. september 2011

Nu kan I godt glæde jer....

... til at det bliver Oktober, og det nye og super smarte hæfte strikkede gaver, med ideér til hende, ham og dig, udkommer fra Forlaget Sangild.
Det er Sidsel Sangild, med bloggen "På Krogen" som har været idé-kvinden bag projektet og har uddeligeret opgaverne.
Og det tegner rigtig godt:)))
Jeg har fået lov til at smugkigge:)
Nu glæder jeg mig bare til at se egne designs i et samlet hele, med alle de andre skønne designs.

tirsdag den 27. september 2011

mandag den 26. september 2011

Billedspam fra weekendens Strikkefestival på Fanø


Jeg er intet mindre end glad i låget efter weekendens Strikkefestival på Fanø. Om man er motorcykel-, frimærke- eller strikke/hækle-entusiast, er det jo fantastisk at være sammen med mennesker, som deler den samme interesse som én selv. I dette tilfælde interessen for garn, garn og mere garn. 4 workshops med oldemorfirkanter som emne, fik jeg afholdt, 75 deltagere. Og sikke mange søde, interesseret og glade kvinder. Tak fordi I kiggede forbi:)))

Ellers har jeg fået at vide at øen summede af glade kvinder, som købte løs af garn i de forskellige butikker. At både forsamlinghuset og skolen var tæt pakket af besøgende, at man hverken kunne komme frem eller tilbage og at lørdages fest var lidt af et tilløbs- stykke og en stor succes:))





















torsdag den 22. september 2011

Her leges...

... med farver og oldemorfirkanter. Disse er jeg blevet inspireret af her, men har ændret lidt på opskriftens yderste omgange. Den opskrift skal med til Fanø i morgen:)))

I morgen...


... drager jeg mod Fanø og weekendens Strikkefestival.
Festivallen afholdes hver 2. år, dette er den 4. festival og jeg har været med de sidste 3 gange som underviser.
Tøjet er pakket, undervisningsmaterialet er kopieret og bundet og nu glæder jeg mig bare til at øse ud af min viden omkring oldemorfirkanter på de 4 workshops som jeg skal afholde denne weekend.
Hvis du kommer på festivallen, og kan genkende mig (jeg har navneskilt på), så kom endelig hen og sig hej.
Vi ses:))


onsdag den 21. september 2011

Sæson for brombær...


i syltetøjsglas,
men bestemt også i strikketøjskurven.
I denne uges nummer af Hendes Verden har jeg designet 5 forskellige trøjer ud for sammen grundopskrift.
Her kan du se hvordan en opskrift kan varieres og det håber jeg giver mod til selv at lege videre og designe sin helt egen trøje.
Jeg er vild med brombær, både som marmelade på en god, fed ost og hjemmebagte boller, mums....
Men jeg er også ret vild med de strikkede brombær, og den struktur de giver arbejdet.
Denne trøje har brombær-strik på forstykkerne. Ærmerne og ryggen er strikket i en bred rib og ærmerne er strikket ekstra langs, så den nederste del af ærmet kan bukkes op, som manchet. Afslutningsvis har jeg hæklet krebsemasker langs forkanter og hals. Garnet er en super lækker kavlitet fra Garnstudio, som hedder Lima (65% uld og 35% alpaca).

Håber at du får fornøjelse af opskrifterne, Stine:))


tirsdag den 20. september 2011

Hjææællllppp....

Nu har jeg længe bøvlet med at lægge kommentarer hos jer og også med at kommenterer jeres kommentarer hos mig selv.
Når jeg skal til at skrive en kommentar, bliver jeg omdirigeret og så kan jeg i første omgang, selv om jeg klikker på mig google konto, kun skrive som anonym.
Men når jeg så skal til at godkende, får jeg at vide at jeg ikke kan bruge min konto (mailadresse).
Hver gang, når jeg skal ind på min blog, logger jeg ind og ud, så det er heller ikke det.

Er der nogen derude som har de sammen problemer??
Er der nogen som kan hjælpe mig??

God dag, Stine:))

Redesign...


... din gamle, triste og kedelige cardigan, med nye kulørte stofkanter, gamle knapper.
skønne broderi eller hæklerier.
Se Karen Maries og mit bud på 6 forskellige muligheder for fornyelse i denne uges nummer af Hendes Verden

mandag den 19. september 2011

Hamborg...



Udsigtbilledet er taget fra tårnet af den sønderbombede kirke Mahnmal St. Nikolai. Udstilling og elevatortur op i tårnet, 3,5 euro.
... kan på det varmeste anbefales. Skøn by, åben og luftig med den gigantiske havn og de 2 søer ved centrum.
Shopping mulighederne er helt i top, har sjældent set så mange fantastiske og forskellige butikker samlet ét sted.

Veninderne og jeg var på en af de obligatoriste havnerundfarter, som der tilbudes masser af ved Landungsbrücke. 1 times sejlads mellem farverige containerskribe og kraner, sehr, sehr schön:))
Her behøver mænd ikke være kedelige:))


Jeg var meget spændt på om vi fik den største "turist-næse" på Fischmarket, men nej, tag endelig et smut forbi dette farverige og folkerige sted. Vi havde sat uret til kl. 6 denne søndag morgen.
Og ca. en time senere stod vi sammen med en masse andre og svingede til ABBA kopi bandet som rockede for fulde gardiner kl 8:30. Tilskuerne var enten kommet direkte fra lørdagens bytur, og stod nu og spiste pølser og drak skrubhjemfadbamser. Eller også var de kommet for bare at købe ind af alskens mad, frugt, fisk, grønt, tøj m.m.
 Fantastsik stemning
Vi nød det
 Spiste alt muligt godt fra bageren
 friskskåret frugt
drak varm kaffe og bare så og så på al den leben.

At det så også er skønt at have været afsted med 3 dejlige veninder, få snakket og kaglet, lagt ansigtmaske, spist sushi m.m.
Det gør jo heller ikke Hamborg til en dårligere by vel`?
Tak søde tøser
Glæder mig til vores løslige planer om Amsterdam en efterårs weekend i 2012:)))


torsdag den 15. september 2011

På vej mod Hamborg....

... i morgen med 3 gode veninder.
Men hvad skal vi se?
Hvor skal vi shoppe?
Hvor skal vi spise brunch m.m. ?
Er der nogen af jer derude,
 som har nogle gode "Hamborg-fif"?
Så skriv endelig
Vi er der fra fredag aften (tidlig) til søndag over middag.
Tak for hjælpen:))
P.S. ÅÅÅååhhhhh.... hvor jeg glæder mig:))
.... og rigtig god weekend til alle jer, som læser med.

søndag den 11. september 2011

Build a bear tøj til salg!!


Balletpige: 130 kr (alt er lavet af mig:)) SOLGT
Kjole med tylskørt
balletsko
Råhvid bolero i mohair
Cape

Min pige er blevet stor, 12 år, og legen med hendes Build a bear bamser, tøj m.m. har ligget stille i flere år nu. Tingene og tøjet fylder, når man ønsker sig et mere smart og trendy værelse. Og min indgangsvinkel til at starte på at sætte et værelse i stand er at der først bliver sorteret, ryddet op, givet væk og smidt ud!
Det meste tøj i dette indlæg har Selma selv købt for sine opsparede fødselsdags- eller lommepenge, hvis det ikke lige er mig som har lavet sætte. Så derfor håber hun/vi at det kan sælges videre til nogle andre små piger som kan bruge det og at Selma kan få lidt lommepenge til sin nye store lidenskab, HÅNDBOLD!!
Tøjet er brugt, men i helt ok stand. Brudekjolen har dog nogle få brunlige pletter, som både slør og kurv i den grad opvejer:))
Prisen er i danske kr og er incl. forsendelse rundt i Danmark.
Skriv til mig på stihj@sol.dk, hvis du er interesseret:)

Brudepige: 80 kr SOLGT
Brudekjole (med lidt brune pletter på bærestykket)
Slør
Kurv
Sko
Kineserpige: 80 kr SOLGT
Kimono/incl. bælte med sløjfe
klipklapper 

Sommerpige: 60 kr
Hvid nederdel i jeansstof med flæse
Lyserød top med flamingotryk og flettede stropper

Hip pige: 80 kr   SOLGT
Cowboynederdel med wienerlæg
Lyserød strikket bolero med hulmønster
Smart sølvglimmer klipklapper
Trendy sølv taske

Cowboy spencer med flæsekant: 40 kr

Cheerleader: 80 kr
Nederdel
Top
Megafon, rasler og sløjfer


Stand pige: 80 kr SOLGT
Bikini
Skørt


Sommersæt: 130 kr (lavet af mig:))
Lang tunik i A-facon med broderi og perler på bærestykket
Mamelukker