lørdag den 31. juli 2010

Bål på stranden.....


lun aften

bål på stranden

simpel mad

pølser, snobrød og grillede grøntsager

marshmellows til dessert

lykkelige unger:)

Postkort fra sommerlandet....

Tænk engang!
Nu har vi haft vores Canon/PowerShot A 620 kamera i næsten 6 år, og det var først her for en lille uges tid siden, at vi opdagede den manuellefocus, så jeg kan tage billeder helt ned til en afstand på 5 cm, som jeg har sukket så længe efter. Jeg er nemlig vild med de billeder, hvor motivet står klart i forgrunden og baggrunden er sløret.
He, he.... og jeg har ellers været nede på knæ og bede om at der blev plads til et nyt kamera i budgettet. Men det er jo slet ikke nødvendigt nu:)))
I stedet ligger jeg på knæ her i sommerlandet og knipser løs af alt hvad jeg ser!!
.... og jeg er blevet så glad for billederne at jeg synes at I skal se dem.




onsdag den 28. juli 2010

Beach art....


... eller? skulptur? Flot ser det i hvert fald ud! Håber at strandens gæster nyder synet lige så meget som jeg nød og gå og samle de forskellige sten og bygge tårnene :)))) Dejlig dag på stranden med børnene, kusinen, et par måger og mit kamera......















...piiiissst!... fik lidt hjælp af en lim-pistol;)


søndag den 11. juli 2010

Sommerhat a la Yvonne:)



























En skøn hat til varmen. De fleste af de grønne stoffer er købt hos Tusindfryd.
Foret er sengetøj fra min mormor og morfar:)

onsdag den 7. juli 2010

En anderledes lampe.....




















Vores spisebords lampe er af egen kreation. Selve skærmen er fundet på et loppemarked i brun tilstand og til næsten ingen penge.
Først blev lampen malet helt hvid, derefter blev der leget og kastet med maling i mange farver (husk at dække godt af med plastik:)), og til sidst fik den en ny smart, orange ledning.
Nu hænger den og svæver over vandene, og er til stor morskab for hjemmets gæster.
Selv holder jeg umådelig meget af den!

søndag den 4. juli 2010

Før og efter....



Fejlkøb fra sidste år, meeeeget turkis, pufærmer og stor vidde. Bare et nummer for stor og absolut ikke klædelig. Men sådan er det jo når man køber ubeset og for små penge. Jeg har alligevel ikke kunnet skille mig af med den og forleden fik jeg en ide til fornyelsen.



Smuttede ned i Rema og købt en flaske klorin. Kjolen blev omviklet med garn, og hele herligheden samt vand og klorin fik lov at hygge sig ½ times tid.
Så fik kjolen en tur i vaskemaskinen.




















Da den kom ud, blev garnet viklet af og det sommerlig batik mønster kom til syne.
Ærmerne blev sprættet af, et stykke små blomstret lilla stof blev klippet ud til skråbånd og syet rundt i ærmegabene. Små trenser i hver sidesøm under ærmegabene blev syet så et lilla bånd kunne sidde fast så det kan vikles omkring mig, holde lidt styr på vidden og lave en empire linje.













Jeg er så glad for resultatet. Jeg kan bare mærke at det bliver årets sommerkjole, og glæder mig allerede til at den skal bruges for en gang skyld:)

lørdag den 3. juli 2010

Super lækker og læskende drik til sommervarmen.....

... prøv min opskrift her:)





JORDBÆR/HYLDEBLOMSTSAFT

Ca.:1½ liter
Ingredienser: 500 gr jordbær
10 hyldeblomstklaser
1 stk. usprøjtet citron
1 liter vand
750 gr sukker
2 spsk citronsyre
1 tsk. Atamon

Skyl bærrene godt og hyldeblomst klaserne forsigtigt.
Skær citronen i skiver.
Mos jordbærrene.
Kom de mosede bær, klaserne, citronskiverne og citronsyren i en skål. Bland citronsyre og sukker samme og hæld det over frugterne. Kog vandet op og hæld det over hele blandingen i skålen og dæk denne til og stil den koldt i 3 døgn.
Hæld saften op i et saftklæde, og lad væden løbe igennem, vrid evt. klæde.
Hæld saften på skoldede og atamon skyllede flasker og luk straks til.
Flaskerne opbevares koldt.

Bland saften op med vand til den ønskede smagsstyrke, og drik den kold med isterninger og et par skiver jordbær som pynt, og læn dig tilbage og nyd livet....

God sommer til alle:)

torsdag den 1. juli 2010

Syet pude af gammelt broderi



Her til formiddag har jeg syet en skøn pude af et gammelt broderi, købt på loppemarked, bæver-nylon fra Stof 2000 i neonfarve, gamle cowboybukser og duge.
Den får ikke lov til at stå så længe alene der i lænestolen, for jeg er allerede i gang med den næste. Derudover skal jeg lave betræk til en skammel, sy en taske og et par armbånd og hele herligheden skal ud til Hendes Verden i Hellerup.
Det er sjovt arbejde, at give liv til gamle "klude". At lægge broderierne op og holde holde andre metervarer hen til dem og se hvordan de forandrer sig...
Kan helt klart anbefales som "hygge-syning" i sommerferien.....:)