"Moar...., jeg kunne godt tænke mig en bluse med en viking på maven.
Med hornene sådan ud af,... på ærmerne. Ligesom mit viskelæder", sagde
Folke i forgårs.
"Du kan selv prøve at tegne ham", svarede jeg og viste Folke hvordan tegneprogrammet virkede,
ved at lave det ene øjenparti og halvdelen af
næsen, så han kunne se hvordan.
Så tegnede han selv videre,
med viskelæderet liggende ved siden af sig.
Havde en pause, da vi så julekalender.
Efter Pagten yderligere en ½ time,
han var hookede.
Og der kom den fineste Viking ud af hans koncentrerede arbejde,
hvor, det eneste jeg på et tidspunkt skulle hjælpe ham med, var at rette på et af hornene, som var tykkere ende det andet.
I går kom han igen og ville tegne en tiger, som i stedet for endte med den skønne, skønne Bjørnis, som du kan se herunder.
Og lige før sengetid arbejdede han på et diagram
til kusine Leah's tørklæde.
Folke har allerede vist mig hvordan man rykker elementer rundt uden at "klippe",... jeg er imponeret.
Og jeg kan mærke på ham, at det er en udfordring,
en spændende udfordring, som han kan overskue, og som han kan se mange muligheder i :-)
Jeg bliver vist nød til enten at strikke Vikingen eller Bjørnis til ham, så han kan se sit flotte arbejde, ført ud i virkeligheden.