Viser opslag med etiketten inspiration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten inspiration. Vis alle opslag

torsdag den 31. marts 2016

Et vægtæppe bliver til




Her kan du se hvordan mit seneste vægtæppe bliver til.
Jeg er blevet fuldstændig vild med væve, skøn proces.
Jeg udvælger nogle rester af mine strikgarner i de farver,
 som jeg kan li.
Som regel har jeg en ide om hvordan mit vægtæppe skal starte, eller et eller andet element jeg gerne vil have pryder tæppet, men derfra går det så løs og jeg ender altid ud med noget, som jeg ikke fra starten af havde forstille mig.

Har du lyst til at prøve kræfter med vægtæpper og få lidt fif og fede fiduser....
så underviser jeg i Loppeshoppen/Diakonissestiftelsen 
torsdag d. 14 april 18:30 - 21:30.
Du kan tilmelde dig en uge før, altså torsdag d. 7. april 
her (tror jeg :-))

Find mere inspiration her på min opslagstavle på Pinterest


Bagsiden af mit arbejde

Det giver super fed effekt at bruge garner i forskellige tykkelser, og kvaliteter. Her har jeg tilføjet baner i Karteflor

Fin detalje

Så blev det færdigt. Tilføjede en birkegren og lædersnøre som ophæng.


tirsdag den 8. marts 2016

Jeg anbefaler....


... den fine, lille og gratis udstilling i
Officinet i Bredgade 66,
lige ved Designmuseet.
LABORATORIUM
indeholder en række eksperimenterende 
kunsthåndværk fra forskellige kunsthåndværkere, 
designer m.m fra Norden
som alle har arbejdet i 
Garnindkøbsforeningen af 1998
fantastiske garner.
Udstilligen er åben fra 19. februar til 11. marts
Tirsdag til fredag, kl. 12:00 - 16:00

onsdag den 9. december 2015

Makeover

 
 
 


Mit skrivebord har fået en makeover.
Jeg har selvfølgelig glemt at tage et FØR billede :-),
men i dag er skufferne pyntet med tapet og nye knopper.
Knopperne, som er i træ, har jeg hæklet betræk til.
Først valgte jeg 4 forskellige farver, men i takt med at den 1. og 2. knop blev færdig, kunne jeg se at der bare skulle være 2 farver, for at det var lidt roligt for mit øje.
Opskriften til knopperne, er min egen, og kan findes i
HOME MADE




 






torsdag den 3. december 2015

Hjemmelavet fyrfadslysestage...


... af en strimmel læder og nogle nitter.
Jeg har set ligende på Boligmagsinets Instagram side, her var det bare til høje lys.
Jeg har brugt 
- strimler af læder
- nitter
- hultang
- hammer
- spækbræt eller anden hård underflade, som kan tåle lidt banken (der kommer mærker, så det skal være noget man smider ud bagefter)




søndag den 29. november 2015

Vægtæppe...


... in the making.
Misforstå mig ikke, jeg elsker at have gæster og selv komme ud, men i denne weekend har vi ingen aftaler, og det er altså også rigtig rart engang imellem :-) Så denne lørdag eftermiddag og aften havde jeg besluttet mig for at lave noget med garn,
 noget som jeg bare havde lyst til og som ikke var arbejdes relateret, jeg skulle væve.
Jeg er vild med at væve vægtæpper, at kombinere de forskellige garnrester i forskellige tykkelser garn og strukturer. Jeg har ingen ide på forhånd om hvordan de skal ende med at se ud, prøver mig bare frem. Jeg har ikke lært at væve, det var ikke et fag vi havde på Hellerup Håndarbejdsseminarium, så rent teknisk prøver jeg mig også bare frem. Det er sjovt bare at lade tingene være lidt tilfældige.
Jeg kan godt li at mine vægtæpper har "skæg", og det synes jeg at Hooked Zpagetti er ret godt til, fordi det har lidt tyngde. De andre garner er bare rester af strikgarner. 
Pindene som vægtæpperne kommer over på efterfølgende er enten korte rundstokke, dem her har jeg købt i Panduro Hobby, ellers har jeg brugt grene fra naturen.
Det vægtæppe I kan se i proces er lavet specielt til en veninde, 
det andet er til mig selv, er vild med petrol ;-)






onsdag den 4. marts 2015

Har du en designer gemt i maven?....


.... eller lyst til en kreativ udfordring??
så løber der et yderst interessant og super spændende arrangement af stablen ned på kursusstedet Emilielunden på Møn
Kig ind her og læs mere

lørdag den 18. oktober 2014

Æsker



Folke og jeg har været på en lille workshop i dag, 
Der lavede vi en lille Kamma Rahbek-æske hver,
grundigt vejledt af super dygtige og kyndige Inga Madsen.

Fik blod på tanden, og købte efterfølgende både bog, karton og papir.... og sidder her og drømmer om alle de æsker jeg skal folde...
Selve workshoppen var gratis, og ligeledes materialerne, så fint :-)
.... og jeg hørte at der også snart skal være en klippe-klistre julepynt workshop...
og hvis man ikke har tid op til Jul, så kig forbi til Påske måske...
Ellers kan du kigge ind her på Inga´s hjemmeside, hvor du også kan se de bøger hun har lavet.




tirsdag den 9. september 2014

De skønneste hjemmelavede knapper....


.... købte jeg på weekendens strikkefestival Strik Bornholm.
Det er Birthe Sahl fra Brovst, som er
den super dygtige og meget tiltalende dame bag de smukke porcelænsknapper.
Jeg stod i over en time
 og bladrede mellem alle de små stykker karton
hvorpå knapperne er limet.
Farverne på de knapper, som jeg købte, er alle i naturfarver,
men Birthe havde også et stort udvalg i alverdens farver,
gul, orange, grønne, blå, røde, lilla....
og mange forskellige former.
Derudover er der et stort udvalg af vedhæng til øreringe m.m.
Jeg ved at Birthe kommer til Fanø Strikkefestival,
 den næstsidste weekend i september.
Hun har en stand i den Gamle Skole i Sønderho.
Jeg skal forbi... ;-)






mandag den 7. juli 2014

Hæklet kæde


 
 Hurtig hæklet kæde
Det grå garn er en rest Hooked Zpaghetti fra Yarnfreak som er pyntet med en syrlige citrongul.

onsdag den 29. januar 2014

Flere hæklerier...

 ... nu til manden min:-)  
Her er flere arbejdsposter her i vores hus, 
og mandens tegnegrej trængte også til 
at opbevaringen fik en opgradering;-)


mandag den 27. januar 2014

Hæklerier


 Det blev til lidt hæklerier i går aftes.
Lidt nyt til "kontoret" og
de første glas jeg har lavet betræk til.
Det grå med bomberne, 
er hæklet efter en af Rachel Søgaard's opskrifter
i vores fælles bog Home Made.
Det grønne fandt jeg selv på.
Synes at det mangler en kontrast farvet kant, 
nu når jeg sidder og kigger på billederne:-) 
(Nu er der lige kommet en lille kant på, se sidste billede)




søndag den 3. november 2013

Børn og broderi


Vi havde besøg af Folke's lege-gruppen, 2 piger, i dag, 
og min søn (8 år) havde i forvejen spurgt om de kunne få lov til
at brodere de der kugler, som han en gang har prøvet
at lave på en børne-broderi-workshop afholdt af Karen Marie.
 Selvfølgelig, kunne vi det:)
Også en stor succes hos pigerne. Og Folke udviklede
konceptet og fremtryllede en lille mand,
med hanekam og sko:))
Du kan købe kits her med vejledning m.m.







lørdag den 19. oktober 2013

Jul, jul....



.... jul.
På mandag udkommer Hendes Verdens første julehæfte
fyldt med dejlige opskrifter på lækker konfekt og julepynt i blandt andet papir, men også strik.
Disse julekugler strikkede jeg og skrev opskrifter til før min sommerferie.
På mandag kan du se dem "live" i bladet.

Hvis du ikke kan, men rigtig gerne vil, prøve kræfter med at strikke
julekugler, så afholder jeg en workshop
søndag d. 10. november
hvor jeg nænsomt vil føre dig gennem ind-, udtagninger og
flerfarvestrik, som er de teknikker, som skal til
for at strikke en herlig kugle.
Kig ind her og læs mere.