onsdag den 7. marts 2012

Kan du gætte...


... hvad, det, jeg sidder og broderer på i dag, skal ende med at forestille???:)))

Kan røbe, at der skal være mange af samme figur i forskellige farver på et efterårs-design for Kreativ Strik.
Det bliver også lunt og godt, er nemlig strikket i
100% Natur Uld fra Hjertegarn.

Mangler du nye viskestykker i forårsfarver...


... så skynd dig og klik ind på bloggen Mig og Maya.
Her har Heidi en lille give away i gang. 
6 pastelfarvede viskestykker med fin små hæklede kløver er på højkant.
Den heldige vinder bliver trukket næste tirsdag.
Jeg trænger til forårs nyt i køkkenet, så jeg er smuttet hen for at være med:))

tirsdag den 6. marts 2012

Afsted med dig, du...


.... orange/koral, kortærmet bluse, strikket i omvendt glat og med hulmønster-bort MF og MB. 
Vi ses igen, når du sidder på en smuk solbrun model:))
Fandt også en sød ide jeg kunne bruge mit masking tape til. Adressen tapet på genbrugs kuvert, med det fineste prikkede tape,
 købt i Tutein og Koch.


mandag den 5. marts 2012

Jeg har stået i kø...


... i supermarkedet i dag, hvor jeg "kom til";) at bladre i ugens nye Hendes Verden. 
I bladet var en sag med papir og patchwork (jeg nåede ikke at læse, hvem der havde lavet den) og jeg fik et flashback til min skønne kommode, som jeg for år siden beklædte med tapet/papir/ugeblade i et 6-kantet patchwork mønster.
Kommoden har vi ikke længere, desværre. 
Kugleleje og hele molevitten, gik fuldstændig fra hinanden. 
Min mand kunne heller ikke lide formen på kommoden.
Den blev smidt ud:(
Det fortryder jeg nu.
Du kan se mit indlæg fra 2009 her.

Jeg har orange...

 ... bomuld/acryl garn Blend/Tendens fra Hjertegarn på pindene. 
Egentlig er jeg mest til "rene" varer. Men hold da op hvor er denne kvalitet behagelig at strikke med. 
Fleksibel og blød.

Men kig engang, strikker jeg egentlig med orange?? 
Blev pludselig i tvivl, da solen strømmede ind af vinduet, her på "kontoret". 
Derfor samlede jeg en bunke af de garner, 
jeg har liggende i orange nuancer.
Det garn der er på pindene lige nu, ligger nederst i højre hjørne.
Og sammenholdt med de andre garner, ser det pludselig helt koral-agtig ud, synes jeg.
Sjovt som øjet kan snydes. 


Der er andre som for tiden strikker med orange. 
Se her.

søndag den 4. marts 2012

Jeg bliver så glad...

(original model)
                                                           
... når jeg ser at mine opskrifter bliver brugt. 
Charlotte skrev til mig i forgårs, at hendes datter Vigga, havde modtaget "min" kjole af hendes mormor. 
Og at den havde bragt lykke:))
Sjovt også at se den i en anden farve.
Er der flere derude som har strikket den??

Hvis du ikke har opskriften kan du få den lige her.


(Vigga´s mormors model)

lørdag den 3. marts 2012

Så blev jeg lige færdig med...


... Emmas fødselsdagsgave. 
2 puder i størrelsen 50 x 50 er nu pakket ind 
og skal gives til fødselaren i dag kl. 14:00.
Jeg håber at hun bliver glad, men det er jo ikke lige et ønske der stod på ønskeseddelen, så man kan jo aldrig vide hvordan reaktionen bliver. 
Til gengæld udspurgte jeg Emma om farver, da vi fornylig var i Ikea sammen og handle ind til hendes nye værelse. Og jeg så hvilke farver hun valgt sit tilbehør til skrivebordet i, så jeg tror altså at de her puder er fjong.
Hvis ikke, må jeg sy nogle andre, mens pigen peger stofferne ud for mig, og så må de her tilbage i vores grønne sofa:))