torsdag den 31. marts 2016

Et vægtæppe bliver til




Her kan du se hvordan mit seneste vægtæppe bliver til.
Jeg er blevet fuldstændig vild med væve, skøn proces.
Jeg udvælger nogle rester af mine strikgarner i de farver,
 som jeg kan li.
Som regel har jeg en ide om hvordan mit vægtæppe skal starte, eller et eller andet element jeg gerne vil have pryder tæppet, men derfra går det så løs og jeg ender altid ud med noget, som jeg ikke fra starten af havde forstille mig.

Har du lyst til at prøve kræfter med vægtæpper og få lidt fif og fede fiduser....
så underviser jeg i Loppeshoppen/Diakonissestiftelsen 
torsdag d. 14 april 18:30 - 21:30.
Du kan tilmelde dig en uge før, altså torsdag d. 7. april 
her (tror jeg :-))

Find mere inspiration her på min opslagstavle på Pinterest


Bagsiden af mit arbejde

Det giver super fed effekt at bruge garner i forskellige tykkelser, og kvaliteter. Her har jeg tilføjet baner i Karteflor

Fin detalje

Så blev det færdigt. Tilføjede en birkegren og lædersnøre som ophæng.


tirsdag den 15. marts 2016

Helt ny oldemorfirkant


Jeg har designet en helt ny oldemorfirkant,
Oldemorfirkant med grafisk effekt
Mener i hvert fald ikke at jeg har set denne nogen steder før :-)

Jeg har arbejdet med den "åbne" og den "lukkede" oldemorfirkant.
Jeg tror at den får en super flot effekt når den hækles sammen og at
der skabes helt nye "figurer" og "dybder" i udtrykket,
 om man sætter de åbne eller de lukkede sider sammen.
Flot til tæppe, pude, tørklæde m.m.
Du bestemmer selv hvad du vil hækle 
og hvor stor din firkant skal være, 
om den skal være ensfarvet eller flerfarvet.
Opskriften, som er i tekst, kan du købe lige her.



onsdag den 9. marts 2016

Knitworklight 2016

Eksempler på Vævestrik med 1 farve

Lørdag d. 9. april
er der Knitworklight på bibliotek i  Nordvest/København.
Den store strikkedyst med Kousi, hvor du selv kan deltage,
og mange spændende workshop om eftermiddagen
fra kl. 14 - 18, hvor jeg blandt andet underviser i 
Vævestrik med 1 farve.
På dette kursus præsenteres du for fine struktur mønstre i den spændende teknik Vævestrik/Lænkestrik. Ens for alle de udvalgte mønstre er, at de strikkes med 1 farve, og at man ved hjælp af masker i hvile enten foran og/eller bag arbejdet skaber selve strukturen.
Den anderledes arbejdsmetode prøves yderligere af, når vi til sidst i workshoppen, selv skal finde på mønstre ud fra til tillærte principper.
Du skal være letøvet strikker.
Du skal selv medbringe garn og pinde (både i størrelsen som tilsvarer garnet men også gerne pinde i et halvt og helt nummer større).

Læs hele programmet her, køb billetter m.m.


Mit design Pilespids hue.
Opskrifter til alle 3 huer kan købes her

Mit design Brombærkrat hue

Mit design På-den-ene-side-på-den-anden-side, en vendbar hue

Og her er jeg :-).....
i ny trøje i Vævestrik, teknikken hedder Hulkrus.
Jeg har brugt 2 farver garn på selve kroppen
og en farve på ærmerne.
Håber at vi ses :-)

tirsdag den 8. marts 2016

Jeg anbefaler....


... den fine, lille og gratis udstilling i
Officinet i Bredgade 66,
lige ved Designmuseet.
LABORATORIUM
indeholder en række eksperimenterende 
kunsthåndværk fra forskellige kunsthåndværkere, 
designer m.m fra Norden
som alle har arbejdet i 
Garnindkøbsforeningen af 1998
fantastiske garner.
Udstilligen er åben fra 19. februar til 11. marts
Tirsdag til fredag, kl. 12:00 - 16:00

torsdag den 3. marts 2016