Fejlkøb fra sidste år, meeeeget turkis, pufærmer og stor vidde. Bare et nummer for stor og absolut ikke klædelig. Men sådan er det jo når man køber ubeset og for små penge. Jeg har alligevel ikke kunnet skille mig af med den og forleden fik jeg en ide til fornyelsen.
Smuttede ned i Rema og købt en flaske klorin. Kjolen blev omviklet med garn, og hele herligheden samt vand og klorin fik lov at hygge sig ½ times tid.
Så fik kjolen en tur i vaskemaskinen.
Da den kom ud, blev garnet viklet af og det sommerlig batik mønster kom til syne.
Ærmerne blev sprættet af, et stykke små blomstret lilla stof blev klippet ud til skråbånd og syet rundt i ærmegabene. Små trenser i hver sidesøm under ærmegabene blev syet så et lilla bånd kunne sidde fast så det kan vikles omkring mig, holde lidt styr på vidden og lave en empire linje.
Jeg er så glad for resultatet. Jeg kan bare mærke at det bliver årets sommerkjole, og glæder mig allerede til at den skal bruges for en gang skyld:)