"Lysekronen" har vi lavet sammen. 2 tynde metalbøjler fra det nærmeste renseri er blevet surret sammen, og alt hvad vi kunne finde af farverige ting, blev limet på med en limpistol.
Det var sjovt at iagttage den dengang lille Folke løbe rundt i lejligheden på jagt efter piberensere, knapper, stjerner, bånd, playmobilmænd, plastik-figurer, klemmer m.m. En sjov aktivitet for børn og voksen. Alt var tilladt. Og efter min mening, skulle det ikke være pænt, men sjovt og inspirerende at kigge på:)
Mobilerne i vinduet har vi også lavet sammen. Mellem 2 lag bogfilm har Folke lagt pailletter, drysset glimmer, garn og silkepapir. Bagefter har jeg klippet dem i forskellige firkanter og har til sidst syet dem "sammen" på en lang række, eller flere, med ca. 5-10 cm mellem sig.
Det ser meget smukt ud når de hænger i vinduet og solstrålerne fanger pailletterne og de snorer forsigtigt rundt.
Gode idéer til hyggelige ting man kan gøre sammen :)
SvarSletTak!
Kh. Mirjam
den lysekrone er jeg da helt forelsket i, skøn ide. og dejlige billeder. :) ha en dejlig weekend.
SvarSlet