mandag den 15. januar 2018

Vævestrik hos Tante Grøn på Frederiksberg




Jeg udbyder en workshop i Vævestrik hos Tante Grøns butikken på Frederiksberg.

Det er langt lettere end det ser ud.
På denne workshop lærer du den spændende teknik Vævestrik/Lænkestrik, en teknik hvor der strikkes med flere farver, men KUN med 1 farve ad gangen. 
Ved at lade udvalgte masker ”hvile” i den ene farve, mens der strikkes med den anden farve, opstår flotte mønstre, uden lange tråde på arbejdets vrangside. Der findes mange flotte mønstre, vi starter med nogen af de simple.

Deltagere: Skal kunne strikke men være nye udi Vævestrik 
Medbringe: 2-3 ngl garn og tilhørende pinde - det kan også købes her.
Der er 10% på alt i butikken for deltagerne - undtaget nedsatte varer.
Underviser: Stine Hoelgaard Johansen, uddannet håndarbejdslærer på Hellerup Håndarbejdsseminarium
Dato: 1. februar 2018
Tidspunkt: 16.30 -19.30
Sted: Nyelandsvej 4 i kælderen hos Tante Grøn
Pris: 265 kr
Klik ind her og køb din - billetten gælder som tilmelding.





lørdag den 6. januar 2018

Fejl i opskriften...

Undskyld den dårlige billedkvalitet :(

... på denne model,
 som er blevet bragt i 1. nummer af Hendes Verden 2018

Fejl i starten påvirker opskriften hele vejen igennem, så derfor har jeg valgt at bringe hele den rettede opskrift her.
Nu krydser jeg har fingre for at det er rigtigt :)


Rosa bluse på store pinde, topdown

Design: Stine Hoelgaard Johansen

Størrelse: S (M) L (XL)
Overvidde: 88 (90) 96 (99) cm
Hel længde: 57 (60) 63 (66) cm
Garn: Baby Lama fra Sandnes
10 (10) 11 (12) ngl rosa (fv. 4332)
Kvalitet: 100% baby lama. 50 g = 67 meter
Pinde: rundp p nr. 5 og 6
Strikkefasthed: 15 m x 22 p i glat = 10 x 10 cm

Blusen er strikket oppefra og ned og er ens for og bag.

Hulmønster
1. omg: *3 r, slå om, 2 r sm*, gent fra * til * og slut med 3 r.
2. omg: Alle m r, omslagene strikkes vr.
3. omg: *3 r, 2 r dr sm*, slå om, gent fra * til * og slut med 3 r.
4. omg: alle m r, omslagene strikkes vr.

Slå 120 (120) 140 (140) m op på rundp nr. 5. Strik rib, 1 r, 1 vr, 3 omg i alt. Skift til rundp nr. 6.
På næste omg strikkes hulmønster ind på ryg, forstykke og ærmer, der tages ud til raglan og disse markeres samtidig med hjælpetråde således: Sæt en hjælpetråd ved omg start. Strik 1 r, strik lænken mellem 1. og 2. m dr r (= udt), strik hulmønster ind over de næste 38 (38) 43 (43) m, strik lænken mellem sidst strikket m og næste m dr r (= udt), 1 r, sæt en mærketråd, 1 r, strik lænken mellem sidst strikket m og næste m dr r (= udt), strik hulmønster ind over de næste 18 (18) 23 (23) m, strik lænken mellem sidst strikket m og næste m dr r (= udt), 1 r, sæt en mærketråd, 1 r, strik lænken mellem sidst strikket m og næste m dr r (= udt), strik hulmønster ind over de næste 38 (38) 43 (43) m, strik lænken mellem sidst strikket m og næste m dr r (= udt), 1 r, sæt en mærketråd, 1 r, strik lænken mellem sidst strikket m og næste m dr r (= udt), strik hulmønster ind over de næste 18 (18) 23 (23) m, strik lænken mellem sidst strikket m og næste m dr r (= udt) og 1 r.
Gent raglanudt på hver 4. omg.
De nye m strikkes glat, mens hulmønstret på ryg, forstykke og ærmer forbliver i samme bredde hele arb igennem. Strik 10 (11) 11 (12) raglanudt i alt = 200 (208) 228 (236) m.

Bul (= ryg + forstykke).
Sæt m fra ryg og forstykke på rundp nr. 6 = 120 (124) 140 (144) m, mens der samtidig slås 6 (6) 6 (6) m op i hver side af arb = 126 (130) 146 (150) m
Strik hulmønster og glat som m fremkommer til bul måler 37 (39) 41 (43) cm fra opdelingen. Skrift til rundp nr. 5. Strik rib, 1 r, 1 vr, i alt 3 omg. Luk af i rib.

Ærme
Sæt m fra 1. ærme fra hjælpetråd til hjælpetråd jævnt fordelt over på strømpep = 40 (42) 46 (48) m, mens der samtidig slås 6 (6) 6 (6) m op på undersiden af ærmet = 46 (48) 52 (54) m. Strik hulmønster og glat som m fremkommer. Strik 10 (11) 8 (6) cm lige op. På næste omg tages ind i starten og slutningen af omg således: Strik 1 r, 2 r sm, strik til der er 3 m tilbage på omg, 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over og 1 r. Gent indt på hver 8. (8.) 6. (6.) omg til 32 (34) 36 (38) m. Strik til arb måler 39 (40) 41 (42) cm. Skift til strømpep nr. 5. Strik rib, 1 r, 1 vr, i alt 3 omg. Luk af i rib.
Strik det andet ærme magen til.