mandag den 25. maj 2020

Pufærmer....


... og et lille fint hulmønster, sætter prikken over i'et på denne feminine, nye sommerstrik. Garnet er Merci fra Filcolana og opskriften kan købes i Stines Varehus, blot klik ind øverste her i højre margen.

søndag den 17. maj 2020

#MeyersBasker...


... er et helt nyt huedesign. Klassisk alpehue. Strikket nedefra og op, med find ud- og indtagninger og en lille 'tut som afslutning. Jeg har strikket i gobbelttråd, junior raggi (strømpegarn) + Cabrito ( håndfarvet kid mohair) fra Järbo Garn.
Opskriften kan du købe lige her i højre margen, i Stines Varehus, så er du godt klædt på til de kølige dage :)

onsdag den 13. maj 2020

Designs for Garnius


Jeg har designet lidt forskellige modeller til Garnius. Flot, ensfarvet og feminin strik, med bobler, huller og snoninger. 
Opskriften kan købes med garnkit hos Garnius.

torsdag den 7. maj 2020

#Henny...


… er et helt nyt sommerdesign.
En super fin og feminin bluse med de skønneste pufærmer.
Modellen strikkes nedefra og op i glat og med en enkelt hulmønster som løber langs sidesømmene, både på forstykket og ryggen og forsætter op langs raglansømmene.
Garnet er det ultrabløde Merci fra Filcolana
50% uld + 50% bomuld
som fås i en masse skønne farver se her
Opskriften finder du i Stines Varehus lige her


mandag den 4. maj 2020

Farverig sommerstrik ...


… til damer.
I denne uge har jeg 4 sommermodeller med i det hæfte som følger med Hendes Verden
2 kortærmet bluser og 2 toppe.
Den mintgrønne model her ovenfor er strikket i Havblik fra TantegrønCph 
på Frederiksberg i København.
Den er strikket oppefra og ned, med et dekorativ hulmønster som ligger som raglanudtagningerne.
Der er dog en fejl i opskriften.
Efter bærestykket, når arbejdet skal deles op i krop og ærmer, har jeg skrevet at der under det ene ærme skal slås 8 (8) 10 (10) 12 (12) m op og under det andet ærme har jeg skrevet
slå 8 m op (gælder alle str.).
Under hvert ærme skal der slås 8 (8) 10 (10) 12 (12) m op.



Sommerbluse i et fint vævestrikmønster, 
som her i striber ligner store bobler
men, hvis modellen strikkes helt ensfarvet
ligner sommerfugle.
Den er strikket nedefra og op


Leopartop i farvestrålende striber
Strikket i Merci fra filcolana
Bundfarverne, den lyse pink, koral, orange og gule 
er nogen af farvekortets nyeste farver, mens
den brune er fra efteråret.
Brug den her som top eller som vest over en skjorte eller bluse.


En rigtig sommertop
med smalle stropper
og ind- og udtagninger til taljen.
Skøn til en varm sommerdag til nederdel eller shorts .
Den er strikket i Cotten 8 fra Mayflower.