lørdag den 5. januar 2013

Har du lyst til at lære nyt??


Vil du lære at tyde tegnene i diagrammerne og
strikke smukke, luftige hulmønstre og fede, smarte snoninger??
Så kan du kaste dig ud i det sammen med mig
søndag d. 3. februar fra kl. 14 til 17.
Stedet er Nord Vest København
hvor jeg står parat med min viden, kaffe/te og kage.
Ses vi??... så meld dig til her:))



torsdag den 3. januar 2013

Det rumsterede gevaldigt...


...  i vores gård i morges.
Kl. var ikke engang halv 8, og Altan.dk var i gang med
at isætte den første altandør ud af 35.
Vupti, før kl. 11, sad den der, og om 
ca. 3 mdr, er det vores tur.
Så skal jeg flytte "arbejdsplads".
For det er lige her, hvor mine ting og bord er,
at vores altandør skal føre ud til vores altan, jibii.
Nøøj, hvor vi glæder os, til at sidde der, med kaffe/teen 
og nyde en par potter med blomster:)))




Vendestrik...


... udført af min kære strikkedame Winnie.
Nu sidder jeg og strikker det sidste, monterer og gør klar til
en omgang valkning i vaskemaskinen.
Det endelige produkt, kan du se i Strikkemagasinet 6:))

onsdag den 2. januar 2013

Det store udsalg hos Boutique Nicka...


... starter 
med gode procenter på alle 
efter- og vintersæsonens varer fra 2012/13.
Men allerede fra i dag af, kan
du købe efterårs- og vinterstøvler/sko
med minus 40%.
Og de gode, let og super funktionelle 
Reima flyverdragter er der minus 50% lige nu.
Så skynd dig ned og gør et kup:))

søndag den 30. december 2012

Mit nytårsforsæt...

Dagens frokost:))

... er at forsætte med den kostomlægning, 
jeg startede i september 2012.
Slut med kaffe, rødvin, brød, kartofler, frugt, slik og chips.
Goddag til bønner, linser, (urte)te og masser af grøntsager.
Jeg har spist flere bønner i de sidste 4 måneder end jeg har spist hele mit liv, hvilket, udover den gode fornemmelse, har resulteret i et vægttab på 5 kg!
Yeahh:))
Jeg har dog "syndet" engang imellem.
Spist ostemadder, drukket rødvin, spist slik, kage og chips.
Men nu vil jeg op på "hesten" igen.
 Lidt vil have mere.
Mere af den gode fornemmelse.
Så jeg fortsætter kampen!

Det er mit nytårsforsæt.
Har du et eller flere?

Slutteligt vil jeg ønske jer alle
Et rigtig Godt Nytår
Tak fordi I kigger ind her.
Jeg glædes dagligt over jeres skønne kommentarer.
Vi ses i 2013.
Jeg glæder mig til at kigge ind hos jer:)))
Kh. Stine

Hr. Ugle her kan du også finde...


... i det 1. nummer af Hendes Verden 2013, 
som allerede er på gaden.
Faktisk er der en helt lille uglesag, 
som jeg har lavet i samarbejde med Karen Marie.
Sy, broder, hækl og strik ugler til hjemmet.
Hr. Ugle er strikket og detaljerne, øjne og næb, er hæklet.
Han er fyldt med grødris, så han er godt tung i r....
... og kan holde både døre eller bøger.
Han kan også bare stå og lave ingenting. 
Stå der på hylden og charme, 
som han har fået lov til hjemme hos mig:)


lørdag den 29. december 2012

I det første nummer af....


... Hendes Verden, som udkommer i dag,
lørdag d. 29. December, 
får man et hæfte med i tillæg til bladet.
Strik til foråret.
Mine store rare, lune og hyggelige trøje 
med sik-sak mønster og neon,
strikket i Karisma fra Garnstudio er med:))



Trøjen herover er også mit design.
"Klokke-mønster" i striber på bærestykket, 
3/4 lange ærmer og
strikket i Paris fra Garnstudio.



Jeg ville ønske at jeg havde designet denne smukke bluse, 
som du også finder i hæftet, 
men den er Rachel Søgård's. 


Og en anden skøn bluse, som I også finder i bladet, 
og som I sikkert har set hos Charlotte,
er denne farvestrålende sag.

fredag den 28. december 2012

De sidste par dage...


... har jeg strikket på en sommertrøje til Strikkemagasinet nr 6. 
Romantisk trøje, i støvet grøn/army, 
med 2 forskellige hulmønstre og 3/4 lange ærmer.
Garnet er fra Stof 2000, Havana på p nr 4.
Det er faktisk gået ret tjept, hulmønstret har ikke været af de sværeste, men alligevel er der lidt at holde øje med, 
så man ikke falder helt i søvn;)

Drømmer du om at lære at strikke hulmønstre eller snoninger, 
så kig ind her, 
hvor du kan tilmelde dig min forårsworkshop 
"Strik snoninger og hulmønstre efter diagrammer".
Nu sidder jeg og monterer og tænker på hvilken af de næste bestilte modeller jeg skal starte på i aften til X-factor:))


mandag den 24. december 2012

Glædelig Jul....

.... alle sammen.
Jeg håber at I får hygget med familie og venner og
at vi ses igen om et par dage.
Kh. Stine:))

lørdag den 22. december 2012

Har du lidt garn liggende...


... og mangler en opskrift på f.eks en rund strikket pude 
eller en hurtig hue,
som du kan sidde og strikke på i juledagene, 
så kan du kigge forbi Stine's Varehus 
og måske finde den opskrift du lige står og mangler.
Opskrifterne sender jeg fluks og har du selv en printer, kan du komme i gang med det samme;))

fredag den 21. december 2012

Vinter-puder...


... og sommer-puder??
Jeg ved ikke, om der andre,  som har det på samme måde som jeg,
at puderne i sofaen skifter efter årstiden?
Jeg skifter i hvert fald ud. 
De blomstrede, og meget sommer-agtige bliver byttet ud,
til fordel for de mørkere puder.
I Sofaerne ligger pt puder i sort, grå, 
groft kulørt strik og den sidst tilkomne, 
som jeg syede i forgårs, 
en lækker, blød pels-pude.

Pels-pudens bagsiden blev helt sort og puden har fået et lille twist med den mintgrønne tittebånd, 
som jeg fik fra Betty P, 
og som for øjeblikket har disse skønne farver tittebånd til slag i hendes butik.

Skifter du dine puder ud efter årstiderne, eller bare når du har lyst??

torsdag den 20. december 2012

Hos frisøren...



... for første gang ever.
Mor har klaret det med køkkensaksen indtil nu.
Men nu skulle det være, 7 år og Julen står for døren.
Det er vist tydeligt for enhver, at Folke er tilfreds med resultatet;))
 Flotte fyr:))



onsdag den 19. december 2012

Posten bankede på min dør i dag...


 ... og da jeg åbnede, stod han derude, 
med en lille stabel pakker og breve.
Og tænk, de var alle til mig:))
Kort og julehilsen fra de søde damer på Hendes Verden, julekort
fra kær veninde i Århus, den nye version af Home Made
til Supermarkeds brug og nu (desværre) kun med strik og hækling.
Fra Villy Jensen kom endelig mit Multirundsæt, så pindene kan knitre her i Julen,
og så var der 2 ekstra pakker.
2 pakker, som jeg ikke vidste ville komme, 
og som jeg på ingen måde havde regnet med.
2 overraskelser, 
som gav mig hjertebanken og gåsehud af bar glæde over, 
at der er nogen, som har tænkt på mig og sendt mig gaver.
Denne helt fantastisk flotte indpakning på billedet herover,
lå i en lille brun æske, 
hvor der på bagsiden stod: " Fra Nissen der bemærker
gode gerninger", hmm..., hvad har jeg gjort af gode gerninger, tænke, tænke;)
Jeg nænnede næsten ikke at pakke op, 
sad bare og nød den fine, frække farvekombination,
de forskellige materialerne, og det lille bitte fine håndmalede og tegnede kort.
Så pakkede jeg forsigtigt op.
Og jeg blev helt målløs af glæde og overraskelse over
det smukke, smukke, nytænkende og fantasifulde ophæng.
Prøv lige engang og se billederne herunder.
Til dig som har sendt det,
Tusind, tusind tak, jeg er SÅ glad for det.
Det kommer til at hænge i mit hjem året rundt, 
og jeg vil glæde mig over det, hver gang jeg går forbi det.
Jeg ville ønske at jeg kunne lure, hvem det er, som har været så gavmild, 
men jeg er helt lost.
Men af hjertet tak, knus Stine:))

I den anden pakke, lå der fra søde søde Lene/filihunkat,
de kæreste små kageforme, til at bage og bygge små kagehus.
Kære Lene, sikke en overraskelse, 
det er SÅ sødt af dig, jeg vil nyde og bage de små kager sammen med mine børn.
Tusind tak, knus Stine:))