lørdag den 10. april 2010


Min mands mormor er kommet på plejehjem. Kære, stærke Elly på 98 år, er kommet på plejehjem og har fået et nyt og rigtig fint, lyst og venligt sted at bo. Et sted hvor hun får mad 3 gange dagligt og hvor de holder øje med om hun både spiser og drikker.
Elly er altid blevet kaldt "Frække oldemor" af min søn Folke (i dag 5 år). Hun har altid været frisk på en kilde-tur.

Lejligheden på plejehjemmet er bare ikke så stor som hendes sidste lejlighed, som hun delte med sin mand Knud i næsten 30 år. Knud blev 99½ år.
Så derfor har vi været så heldige, at have fået nogle af Knud og Ellys ting. Vi har blandt andet fået deres dæktøjs-skab, som har fulgt dem i rigtig mange år.

I det skab opbevarede de deres fine glas og deres sølvtøj, som de brugte i mange en festlig lag. De havde mange venner, og var altid friske på et slag kort.

Jeg håber at de ville være glad for at se hvor glade vi er for skabet. Og at vi, Jakob og jeg, i samme grad vil skabe liv og glæde, og samle folk til lidt fest og spas, som Knud og Elly i sin tid gjorde.

8 kommentarer:

  1. Det er bare et rigtig pænt arvestykke. I er heldige! Så dejligt at omgive sig med ting og møbler fyldt med gode minder.
    Kh Line

    SvarSlet
  2. Et skønt arvestykke, vil I beholde det som det er eller male det?

    SvarSlet
  3. Tak for jeres kommentarer Line og Rikke R.
    Der er mange minder i det møbel, og jeg er ret glad for at jeg holdt på at vi skulle bruge både tid, penge og kræfter på at køre det hjem fra Hundige og hjem til os på Frederiksberg, selv om min mand ikke lige kunne overskue det. Men nu, når det er på plads, kan jeg både se og høre på ham, at han også er glad for det. Han sagde også at han synes at det var så stort og voldsomt et møbel hjemme hos hans mormor og morfar, men at det i vores stue ikke virker så dominerende.

    Og nej Rikke, dette møbel skal ikke males. Det får lov at stå som det ser ud i mørk palisander. Tilgengæld skal storskraldsfundet (se tidligere indlæg) males. Kan bare ikke bestemme mig for en farve, hmmm... Er der nogen som har en ide?
    Er ikke til pasteller....
    Hilsen Stine:)

    SvarSlet
  4. hov.... den 3. kommentar kom altså fra mig og ikke min mand Jakob;)

    SvarSlet
  5. Super fint skab og dejlig historie, som jeg er sikker på i vil forstå at strikke videre på, efter alle kunstens familie-regler :0)

    KH og god fødselsdag, Karen Marie

    SvarSlet
  6. Den slags ting med historie og sjæl er det bedste man kan have, især når man holder af de mennesker der har haft det før. Jeg forstår godt at skabet ikke skal males for dels er det fint som det er og dels ville det miste lidt af den sjæl I fik med. Jeg har selv en kirkebænk som vi har fået af min svigerfar inden han døde. Han fik mig til at love at den ikke skulle males i andre farver end den meget specielle farve den har nu og derfor bliver den det heller ikke selvom den faktisk ikke passer til gulvet der hvor den står nu (den er for stor til at stå ret mange steder så vi kan ikke bare flytte den).

    Masser af forårshilsner fra Fejø

    SvarSlet
  7. Hej Marina,
    tak for din kommentar.
    Jeg elsker farver, og specielt processen hvor jeg overværer et møbels forvandling fra en farve til en anden, fra en identitet til en anden. Men med dette, godt nok meeeget brune dækketøjsskab, må forvandling ske med tingene omkring det, og ovenpå det. Et billede i en anden farve, blomster i vaser m.m.
    Lige så mange forårshilsner tilbage til dig, her fra beton og flisebelagte Frederiksberg. Blev lige meget misundelig på din have. Super slideshow du har lavet på din hjemmeside, Stine:)

    SvarSlet
  8. Ahhh så nydelig skjenken er! Og ekstra fint at det er historie som følger med den!

    Fin torsdag!

    Hilsner K.

    SvarSlet