torsdag den 16. september 2010
Klar til weekenden.
Jeg har pakket tasken til i morgen tidlig, hvor det som sædvanligt står på en svømmetur med en kær veninde. Efter en kilometer i vandet, er jeg klar til ugens sidste arbejdsdag, hente børn, købe ind til en fredag aften med god mad, hygge med familien og en god gang fredagsslik:)
Ja og slikposerne åbner jeg forsigtig med en saks, og lægger til siden, uden slik, til jeg har samlet nok til en ny taske:)))
Tasken har været vist i Hendes Verden sammen med andre sjove ting jeg har lavet af slikemballage. Det er nu noget tid siden, men jeg kan fortælle at når poserne er klippet op, beklæder jeg dem på begge sider med bogplast, klipper dem til og syr dem sammen a la patchwork med en bred zig-zag søm, til jeg har den størrelse jeg ønsker.
God weekend til alle:)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ih, nu har jeg en rigtig god undskyldning for at spise slik :-))
SvarSletHej Stine.
SvarSletFørst: Svømmer du virkelig 1km hver fredag ??? Hold da op. Jeg bøjer mig i støvet. Det var dog imponerende..... Og så lyder det jo bare til du har en forrygende dag foran dig imorgen.
Det var dog den fedeste idé med slikposerne :) Altså hvor er du genial. Og bæredygtigheden er jo helt i top. Jeg elsker tanken om at kreere ting af noget som ellers var endt som affald, og derved give det ny funktion. Jeg har gjort det samme med cykelslanger jeg syede en jakke af.
Rigtig god weekend til dig og dine.
Kh Anette
Dejligt selv at have gode undskyldninger for at spise slik, men også at give andre undskyldninger, ti hi...
SvarSletJa jeg svømmer en kilomet fredag morgen, men det gør jeg også mandag aften, gerne mere, og hvis jeg ikke er syg, skal til bestyrelsesmøde i børnehaven, har syge børn, skal i biografen og i den dur....
nej hov hvad læser jeg, du har syet en jakke i cykelslanger?? mener du det, eller mener du taske?? hvis det er en jakke, må jeg fluks se den
stine:)
Hej.
SvarSletSikken en fin taske.
Sådan en´ må jeg prøve at lave, og slikpapiret kan jeg nemt skaffe (jeg er frygteligt sliksyg)
ha en dejlig weekend.
Kh Hanne