Bogen her "Mine beste juleidéer", hobbybog til hele familien, af Jørgen Clevin havde forskubbet sig ind bagerst i reolen, og jeg fandt den igen fordi jeg ledte efter en anden bog.
Måtte straks bladre i den. Jeg er vild med Hr. Clevins tegninger og har stor respekt for hans pædagogiske univers.
I bogen er der den her stjerne som jeg gentagende gange har villet prøve at lave. Købte folie i Panduro.
Jørgen Klevins arbejdsbeskrivelse:
Klip 8 runde skiver i metalfolie.
Klip 8 hak ind fra kanten.
Sno de 8 stykker om en blyant til stjerne spidser.
Sy de 8 skiver sammen på midten.
Jeg klippede og rullede.... og kunne ikke beslutte mig for om den skulle være sølv eller guld.... så lidt af hvert :) ..... men den er nem at lave.....
.... og Folke, min dreng på 4½, synes at det var den vildeste Star Wars Stjerne..... :)
Tænk, sådan en stjerne lærte jeg at lave for snart mange år siden af min faster, der var så fingernem. Hun lavede dem i hvidt silkepapir, de var smukke og snefnugagtige. Men jeg har aldrig set dem andre steder.
SvarSletMin mormor har også lavet hundredevis af de smukke stjerner. Hun lavede dem af hvidt silkepapir og kaldte dem for snebolde.
SvarSletHendes var på størrelse med en tennisbold og helt spidse i enderne, men jeg tror de var lavet efter samme system som Clevins.
Den er nu meget smuk i sølv og guld.
Godt nytår.
Malene