Onsdag havde jeg en dejlig dag i håndarbejdets tegn. Om formiddagen lavede jeg nemlig Street Art, og om eftermiddagen underviste jeg på UCC/Blaagaards Seminarium (En eftermiddag med garn).
Tidligt på dagen listede jeg ned i gården og syede kulørte kugler på et lille træ, og mærkede suset af at gøre noget jeg vist egentlig ikke må. Blev desuden temmelig ridset af tjørnetræets torne, så jeg har fysiske beviser på min bedrift;) Når jeg nu sidder og kigger på billedet synes jeg egenlig ikke at det er så provokerende, nærmere poetisk.... Jeg tror at der skal flere kugler på en af dagene.
Street art er en kunst art der tilføjer vores omgivelser af beton og stål lidt håndarbejde = menneskelighed og "bløder tingene op". Jeg vil med mine værker også godt have folk til at standse op i deres vante miljøer og undres, hvad er nu det, det plejer ikke at være der. Er det flot, grimt, bliver jeg provokeret eller kommer jeg til at trække på smilebåndet????? Og så kan jeg også godt lide at håndarbejderne ikke direkte ødelægger tingene som f.eks maling. Man kan altid komme med en saks/kniv og klippe tingene af.
Jeg var så opstemt af mig projekt med de hæklede kuglerne at jeg straks måtte sætte noget mere street art op. Fandt 5 oldemorsfirkanter som var tilovers efter Selma´s sengetæppe, og syede båndet på en skulptur nede på pladsen foran Forum.
Det er absolut ikke sidste gang at jeg laver en sådan "aktion". Jeg kunne godt tænke mig at strikke/hækle et betræk til et nedløbsrør, eller træ i stil med billederne nedenfor:) Måske lidt af en bedrift, men man skal vel sætte sig nogle mål??
Om eftermiddag tog jeg til Blaagaard Seminarium, hvor jeg skulle afholde en workshop, "en eftermiddag med garn". Jeg viste damerne dagens bedrifter og de billeder der havde inspireret mig og mange andre billeder af håndarbejder jeg finder interessante. Bagefter hæklede de fleste kugler, og om de ender i et træ eller bliver syet fast i en hår-elastik melder historien ikke noget om, men hyggeligt var det ti-hver-ti-fælde:)
Hurra. Hvor er det skønt! Bare det var mig der havde overskud til at liste lidt håndarbejde på lygtepælene her i provinsbyen!
SvarSletJeg sparer sammen til at gøre det en dag, kan jeg mærke!
Og nu du siger det, så har jeg faktisk også oldemorsfirkanter til overs inde i en kurv i mit krearum!....................Hm......!
God dag til dig.
Mvh Maria
Hu hej din gamle provokatør, sejt ser det i den grad ud! vil glæde mit til jeg kommer forbi Forum og kan sende dig en kærlig tanke, når jeg møder dit lille hækle graffiti ;0)
SvarSletSkøn weekend til dig og familien, KH Karen Marie
ej hvor fedt at denne form for blød grafitti er kommet til lille Danmark, har set det nogle steder på nettet og i programmet Tread banger. synes det er en fed måde at gøre folk opmærksomme på naturen og hvor grimt gade billedet kan være. er ikke i tvivl om at dine hæklede street art vil få gang i folks tanker. måske man skulle gøre det til et projekt i skolen :)
SvarSleter der en bestem side du har fundet billederne på?
Kh sara
Hvor er den sjov og finurlig ting med strik i det offentlige rum - man kan da ikke andet end at trække på smilebåndet :-)
SvarSletHej Sara
SvarSletja det vil da helt klart være en super ide i skoleregi at lave street art.
Der kan hurtigt komme et fint resultat ud af ens anstrengelser alene, eller sammen med ens klassekammerater, når kludene syes sammen. Samtidig med at børnene lærer de grundlæggende masker for strik og hækling, (og tingene behøver jo ikke at være særlig smukke i street art), så kan man tage sig en snak om hvordan verdenen.
Jeg googlede: street art chrochet and knit
Nogle af billederne har jeg fundet på jafagirls.wordpress.com og wheatcarr.com
Rigtig god fornøjelse, Stine:)
SEJT GÅET, STINE!
SvarSletMERE HÆKLING I GADERNE!
Hej Stine, din bolværks fortøjningsring er virkelig god.
SvarSlet- Tejn
Hvor er det inspirerende at se dine billeder og læse din blog. De der hækle træer! Hvis bare jeg kunne hækle, så gjorde jeg verden meget sjovere med street art!
SvarSlet