Viser opslag med etiketten Wilfert´s. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Wilfert´s. Vis alle opslag

tirsdag den 14. maj 2013

Elegant sommernederdel....


 .... i lækkert hørgarn fra Wilfert's.
Livorno, som garnet hedder, har den der skønne tyngde,
som giver modellen et fint svaj uden at virke tung, 
hvis I forstår hvad jeg mener;)
Modellen, mit design, finder du i Maj's måned udgave af
som er ude nu:))




lørdag den 16. februar 2013

Spottede lige....


... at min trøje-jakke-god-til-at-camouflere-evt-mave
og bare skøn at have på:),
kommer i Hendes Verden på mandag (uge 8).
Den er strikket 2 kvalitet fra Wilfert´s, 
Livorno (hør/bomuld) og
Venezia (kidmohair).
Når jeg sidder og kigger på billedet, tænker jeg,
at hvis man ikke ønsker, at jakken skal være længere bagtil, 
så kan man nøjes med at slå halvdelen af maskerne op til skødet.



mandag den 12. november 2012

Færdig....!!


.... med endnu en forårs/modeller til Hendes Verden.
En skøn jakke med "krave", 
god til at camouflere maven med;))
Strikket i 2 kvaliteter på p nr. 4, 
du kan evt. læse mere her.




fredag den 12. oktober 2012

Jeg er vild med disse 2 forskellige kvaliteter garn....


 .... strikket sammen.
Det bliver det lækreste-blødeste-letteste-mums-strik:))
Beige Venezia og
majs gul Livorno fra Wilfert´s =
"påskekylling".
Modellen designes til Hendes Verden forår 2013.
En glatstrikket jakke med skød og "krave" i hulstrik. 

God weekend, kh. Stine:)


fredag den 8. juni 2012

Gratis opskrift....


... på denne fnug-lette kortærmede bolero,
som jeg har designet til Hendes Verden,
kan nu fås lige her
Garnet er fra Wilfert´s
og blødt som en drøm:)))

torsdag den 7. juni 2012

Kreativ Strik...


              ... indeholder i dette nummer (Nr. 2/2012)
5 af mine designs.
Her ser du 3 af dem.
Skøn, enkel og velsiddende top i glatstrik og med en flot v-hals.
Hals- og ærmekanter er afsluttet med en række hæklede krebsemasker.
Cotten Silk  mint (fv 7093) fra Hjertegarn.


Puden herover, er i bladet, i selskab med en kaffevarmer, 
ligeledes broderet med korssting.
Garnet er det super lækre Inca Wool fra Hjertegarn.
Og en matchende dækserviet!


Sjalet herover er strikket i 2 lækre kvaliteter fra Wilfert´s.
Livorno, en bomuld, viskose, hør kvalitet,
sammen med Venezia (kidmohair).
Det giver et super lækkert og let resultat.
Man starter med at strikke en rektangel med hulmønster, som
det ses på den øverste del af billedet.
Omkring denne rektangel, samles masker op på 3 af siderne 
(2 korte og 1 lang) og der strikkes frem og tilbage over disse og tages ud i en vifte.
Sjalet sluttes af med en hulbort, 
som du vist lige kan ane her nederst på billedet.

 Håber at I bliver fristet:))

søndag den 3. juni 2012

Så let som et fnug...



... er denne bolero.
Bare 160 gram.
Fylder ingen ting i feriekufferten
og er nem og hurtig at strikke:))
Modellen har jeg designet og strikket,
og den bringes i Hendes Verden i morgen (uge 23, 2012).
Garnet er Amalfi fra Wilfert´s, som findes i mange skønne farver,
se her.




onsdag den 29. februar 2012

Er du til strik i facon...


... pasteller, 3/4 lange ærmer og lidt kontrast farve a la hæklet muslingekant med lille picot???...
... så er den model jeg netop har sendt til, du ved nok hvor;)), 
lige noget for dig.
Hold op hvor sidder den flot! Det må jeg godt prale af ikke???:))
Jeg har brugt 3 kvaliteter fra Wilfert´s, Livorno, Venezia og Algodon. Jeg ved ikke endnu hvornår modellen skal vises, men jeg skal nok sige til:)

søndag den 19. februar 2012

Billedspam...


... af de 2 "toppe" som jeg har med i 2. del af Hendes Verdens samleserie, som udkommer i morgen mandag d. 20/2 (uge 8), 
sammen med filtsagen du kan se et par indlæg herunder:)
Den stribede model er strikket i Wilfert´s skønne hørgarn Livorno. En lækker kvalitet, behagelig til varmere dage. 
Se farverne her.
På billederne herunder sidder Selma model, så du også kan se sagen fra ryggen:)




Det er billeder herover, der gjorde at jeg bare måtte fotografere modellerne selv, så I bedre kan se dem. 
Øv, man kan slet ikke se ideen med at forstykket snoes en gang om sig selv inden det syes til ryg og ærmer. Håber at I bedre kan se det på Selma, som jo også kun er knap 13 år, så hvis I så også samtidig kan forstille jer en måske større barm til at fylde modellen lidt ud;))
Her har jeg strikket i 2 kvaliteter, igen fra Wilfert, igen skønne Livorno, som denne gang suppleres af en tynd og lækker kidmohair Venezia. 
At kombinere hørgarnet med mohairen gør at modellen bliver utrolig let og luftig, mums...


søndag den 12. februar 2012

I morgen i Hendes Verden...



... starter den store samleserie med bud på hvad du kan strikke af tilbehør til foråret. I morgen mandag d. 13. (uge 7) får du samlemappen + 1. del af samleserien som indeholder et hæfte med opskrifter på sjaler til al slags vejr. 2. del (uge 8) er der bud på toppe/lette overdele (den du kan ane på billedet med striberne, er mit design:). Strikket i Livorno fra Wilfert´s). Uge 9 får du opskrifter på en masse forårs tørklæder og sidste uge, del 4 (uge 10) er der bud på tasker.
Håber du bliver fristet til at købe bladet;))

onsdag den 1. februar 2012

Flytte salg...


... hos Wilfert´s, 
og derfor 50% på udvalgte garner og lækre modeller, 
både til børn, voksne, sommer og vinter.
Kom og fyld en pose for 150 kr, eller vælg nogle af de super skønne garner fra hylderne.

Gammelkongevej 102
1850 Frederiksberg

søndag den 15. januar 2012

Hvis jeg har designs med i det nye nr. af Hendes Verden...


... har I nok efterhånden luret, at jeg laver lidt reklame for bladet:)) Det er jo mit arbejde at designe, det er det jeg leve af, så der skal jo helst sælges nogle blade, så jeg får nogle ny opgaver;))
I morgendagens nr. er jeg blevet bedt om at lave nogle meeeget enkel strikkede puder på store pinde. Oporto fra Wilfert´s har jeg brugt. I årets blad nr. 3 kan du desuden finde en del ideer til hvordan man kan indrette sig i det små og der hvor jeg svælgede længst og lige måtte en tur i køleskabet, var over de meget, meget lækre opskrifter på 5 søde chokoladefristelser, mums











søndag den 9. oktober 2011

I morgen...

... i Hendes Verden, får du et ekstra strikkehæfte med skøn
"Strik i vinterpasteller".
Bagerst i dette hæftet, finder du opskriften på en taske som jeg har designet.
Garnet hedder Tweed og er fra Wilfert´s.
Modellen strikkes i 5 stykker og sys efterfølgende sammen.
Sjov at lave.
Prøv:)))

tirsdag den 12. juli 2011

Strik i store størrelser


Her får I lov til at kigge lidt ekstra på trøje på forsiden af ugens nummer af Hendes Verden (uge 28).
Jeg har strikket modellen i 2 kvaliteter fra Wilfert´s. En super lækker og let silkekvalitet og en tynd eksklusiv mohairgarn. De lange masker giver strikken et luftigt udseende.

mandag den 11. juli 2011

Skøn sommerstrik i store str....


... finder du i denne uges udgave af Hendes Verden.
Trøjen på forsiden er mit design.

... og det er modellen herover også. Du kan finde opskriften lige her.
Lækker let strik i det skønneste hørgarn fra Wilfert´s.
Jeg har selv haft modellen herover på et par gange til en top med smalle stropper, et par stramme jeans og sandaler. Følte mig top- lækker;)))


søndag den 19. juni 2011

I morgen...

... i Hendes Verden får du blandt andet opskrift til 8 søde toppe, hvoraf jeg har lavet 2. Opgaven lød på at designe 2 forskellige toppe ud fra samme grundmønster. Den hvide er strikket i lækkert hørgarn fra Wilfert's og piftet op med kulørte hæklede cirkler og knapper.
Den gule er strikket i merceriseret bomuldsgarn fra Garnstudio, som fås i et hav at skønne farver, se her.




Toppene er strikket lidt i figur og har brede stropper som dækker BH-stropperne. Og du kan jo selv lege videre med grundopskriften. Strikkede eller hæklede kanter, striber eller ensfarvet, mulighederne er mange.
Og de andre 6 toppe er også ret fine, og både hæklede og strikkede.

fredag den 15. april 2011

Strikketøj til weekenden...
















... og ikke mindst Påske

Lækkert og tykt uld til store pinde (nr. 12) fra Wilferts

Drømmer om en lang stribet trøje/jakke som erstatning for min vinterfrakke

Masser af farver

Et muntert indslag i gadebilledet:)

Det er også Oportoen jeg har brugt til denne poncho

God weekend og ikke mindst Påske:)))

Det har været lidt af en kamp at lave dette indlæg, hvor jeg har lagt 2 billeder ved siden af hinanden.

Det skal jeg vist øve mig på i Påsken:))

lørdag den 9. april 2011

Godmorgen-strik


Her morgenhygges på matriklen.

Knægten og jeg har været tidlig oppe.

Jeg på grund af alder:) og for meget arbejde!

Folke på grund af, at han glæder sig afsindigt til dagen i morgen, hvor han fylder hele 6 år.

Utroligt, men lille dreng.

Han kan næsten ikke vente med at skulle dele flødeboller ud til fodboldtræningen og tage imod sine gæster til eftermiddags-fødselsdags-kage-kage-kage-boller-og-kaffe-bord. Så nu ligger han her, i sofaen ved siden af mig og ser "Vinden i Piletræet" og nyder livet:))))

Jeg sidder på min faste strikke-plads og arbejder med det lækreste garn fra Wilfert´s.

1 tråd af fantastisk silke garn (Seta Natural) og 1 tråd tynd kidmohair (Venezia).

Det skal blive til en sommer florlet kort trøje/jakke. En bestilling fra Hendes Verden. Jeg skal nok give et hint, når den kommer i bladet til sommer:)))

God lørdag, Stine.

onsdag den 2. marts 2011

Strik en smart poncho...

... og vær klar til foråret i nye farver. Du kan få min opskrift her!
Garnet er fra Wilfert´s

torsdag den 27. januar 2011

Hæklet blonde....

... i metermål? Nej, næppe, men langt nok til at svinge det skønne stykke rundt om halsen. Jeg sidder og hækler i det lækreste, blødeste merino uld, med 20 % angora, mums, mums siger jeg bare. Garnet hedder Amalfi, er fra Wilfert´s, og fås selvfølgelig i en masser lækre farver (men jeg er vist i min lyse turkis periode:)))og det ser ud til at et enkelt ngl er nok. Hæklenålen er nr. 6 og diagrammet finder du nederst i indlægget.


Faktisk har jeg gemt diagrammet helt tilbage fra da jeg gik på Helleurp Håndarbejdsseminarium (1991-1994). Dengang SKULLE vi hækle blonden med en hæklegarn næsten så tynd som sytråd og nål nr 0,75. Den nål er så tini-vini lille bitte, at man næsten ikke kan mærke "hovedet". Et kæmpe arbejde og et lille stykke smuk blonde:) Men sjovt, synes jeg også det er, at se hvor forskelligt udtrykket bliver med de forskellige garner, tykkelse og kvalitet.


Har du også nogle opskrifter, diagrammer m.m. du har haft liggende i mange år, og som du bare ikke kan skille dig af med?
Som du en eller anden dag, tænker/håber/regner med at du skal bruge??
Jeg kan godt afsløre her, at jeg har en del:)))