søndag den 15. maj 2011

Skøn byttehandel:)


Her i weekenden fik jeg en pakke fra Norge. Siw havde opfodret mig til en byttehandel. Et af hendes herlige ure for et af mine cykelstyres-street-art. Og det ville jeg selvfølgelig gerne.
Så jeg sendte et par af mine neonfarvede herligheder op nordpå, og ned til mig kom denne lille super nuttede pelefant:))..., som bare mangler et par batterier og et søm at hænge på.

Desuden synes jeg lige at I skal lægge mærke til den helt og aldeles kreativ og personlig indpakning den kom i, hæklet flakon og dymo, skøn og kontrastfyld kombi, I like:)))






tirsdag den 10. maj 2011

Der var engang...

... hvor høns, var noget man strikkede og både kvinder og mænd var langhårede.
Jeg kan godt huske den tid:)))
Jeg kan godt huske "Sveske", den mandlige pædagog på "Fritteren" som sjoskede rundt med sin rav-klump i en lædersnor om halsen og i et par godt udtrådte "Jesus-sandaler". Det var tider. Jeg var ikke engang fyldt 10 år, og jeg elskede at kigge i min mors strikkehæfter, med fjollede strikkediagrammer, med dansende kvinder og mænd, små luskede trolde og andre festlige motiver:)))
Jeg vil benytte mig af at der er nogen af jer der læser med derude, og som ofte har en mening om tingene. Derfor vil jeg spørge, er det ved at være tid for "Hønsestrik" igen?

Måske i en mere forenklet udgave og knap så batik-agtigt som på billedet herunder?
Med andre ord, er I klar til at se på og strikke mønsterstrik med flere farver?

God aften, Stine:))







mandag den 9. maj 2011

Skønne blomster...

.... i en overdådig buket

fra svoger og hans nye kæreste

et tillykke med butikken:)

De fantastiske blomster måtte med hjem

og stå og pyder dækskabet og sende

sin duft

og farver ud i stuen
og matche stoffet på sofaens puder

Tak for dem:)))

torsdag den 5. maj 2011

Engang så min....






... "cyklende street art" sådan ud. Klar i farverne, frisk og ny.


Efter et år, og en hverdag i al slags vejr, ser den sådan ud. Falmet og med hængende kronblade. Men trods det lidt trist udseende, er det alligevel mit cyklestyrs-pynt der gør at jeg kan finde min sorte cykle på et øjeblik, blandt 60 andre sorte cykler. Det skaber blikfang.




Så måske jeg selv skulle få mig et af de 7 nye eksemplarer af cykelstyrs-pynt?! Men nu er de til salg. Og jeg kan enten sende den til dig, eller du kan simpelthen trille forbi min butik og få syet pynten på med det samme:)

Prisen er som tidligere 100 kr for et gang opsigtsvækkende pynt til cykelstyret, stellet eller måske på barnevognens styr.

Adressen er Rolighedsvej 22, 1958 Frederiksberg, København.

Navnet på butikken er "Værelse med Udsigt" og jeg vil i Maj og Juni måned have åben torsdag og fredag fra 10 - 17:30 samt 1. og sidst lørdag i måneden fra 10 - 14:00.


Jeg glæder mig rigtig meget til at se dig:))



P.S. jeg er ved at lave en butiksblog, men der er en del arbejde at gøre endnu, så indtil da kan du se glimt fra butikken her på bloggen:)))


Nr. 1




Nr. 2





Nr. 3 Solgt






Nr. 4 Solgt







Nr. 5 Solgt








Nr. 6 Solgt









Nr. 7 Solgt
















Hvis du er interesseret i et af mine hæklerier så skriv endelig på stihj@sol.dk














onsdag den 4. maj 2011

Så!!!....




... blev den færdig. Min sommer-lækre-sorbetfarvede-oldemorfirkanter-pude:))


Ja, det blev altså mit valg, en forfriskende sommer-pude, som vil klæde enhver vintertrist sofa eller pynt i havens stole.


81 firkanter har jeg hæklet i alt, flest råhvide


så hvis jeg køber 1 ngl råhvid garn mere, ville der være nok garn til en pude mere


sku´man:))))

søndag den 1. maj 2011

Hæklerier i sorbet...

... blev det en del til i går aftens, mens "Karla og Katrine" gled over skærmen og mine egne unger lå på hver deres sofa og strakt sig efter dagens begivenheder i solen:))
45 små ensfarvede firkanter nåede jeg i går, og 5 her til morgen, inden jeg tog billederne i morgensolen. Der skal lidt flere til. Helt hvor mange kommer an på hvad de skal bruges til???





Måske I kan hjælpe mig?

Skal de sorbet farvede firkanter hækles sammen til forsiden af en pude, hvor bagsiden syes af småblomstret stof?

Eller ville et tørklæde hellere være at fortrække?

Jeg er i syv sind.....???????

lørdag den 30. april 2011

Her i solen...

... er det eneste jeg har brug for, ja, altså udover lidt koldt og drikke;), en favnfuld lækket Alpaca garn fra Garnstudio i de skønneste sorbet farver og ...


... min bibel!!!

Denne fantastiske bog indeholder alverdens diagrammer på hæklede geometiske figurer, og hvis du på noget tidspunkt falder over denne titel, kan jeg kun anbefale, at du slå til med det samme, og kaster nogle kroner på bordet. Du vil ikke fortryde.




Du ønskes forsat en herlig lørdag,


Stine:))

torsdag den 28. april 2011

For øjeblikket...

... bruger jeg en del af min tid nede i min butik:)
Her slibes, og males, flyttes ind, flyttes rundt, skiftes ledninge i gamle lamper og meget, meget mere. Det hele er lidt stressende og også super spændende. Det, der er hårdest, er, at jeg jo også lige skal arbejde, og lave nogle opgaver færdige, og hente børnene og til afslutning i børnehaven
m.m., samtidig.



For hvis jeg bare kun tulle rundt for mig selv og sætte i stand, var det jo ingen sag at få tingene klar til tiden. Men det skal nok blive godt. Ikke helt færdigt til tiden, men godt:)))







Hvor er jeg glad for at jeg er lidt handy med en skruetrækker, og min søde bror kommer på søndag og skruer kasser op på væggen, jubiiii.....



Nu smutter jeg, jeg skal ned i trælasthandlen og hente pladen til min disk og nogle hylder.


Vi ses:))

søndag den 24. april 2011

Hvor heldig...

... har jeg lige lov til at være??



Efter en dejlig tur i Berlin, lå der denne skønne pakke i min postkasse og en hilsen fra Maria med bloggen Kirkeby. Jeg havde vundet hendes give away, mens jeg havde været væk, jubiii....



Blyanterne er flyttet ind;))



lørdag den 23. april 2011

Jeg ønsker jer alle...




... en rigtig dejlige Påske, med et billed fra en forstadshave i Berlin.

En tur i botaniskhave...

... i Berlin, var for os et afslappende åndehul på vores 5 dags tur. Vi havde ellers været rigtig gode til at benytte os af byens parker og gode legepladser til leg og boldspil. Men at komme lidt længere væk og få trafikstøjen helt ud af ørerne et par timer, og slappe helt af, var skønt. Årstiden var selvfølgelig også med os. At se alt på vej til at springe ud eller lige netop udsprunget, og nyde solen og den varme vind, var selvfølgelig også noget vi vinterblege nordboerer lappede i os.
Det er en KÆMPE have, med store lidt "vilde" varierende landskaber, områder hvor planterne er sorteret efter oprindelses sted og så det de helt fantastiske KÆMPE palmehuse.
Det er absolut et sted jeg vil anbefale at tage ud hvis du har mere end 3 dage og et knapt så presset program. Tag endelig et lille tæppe og madpakke med og lig i græsset og nyd stilheden, og læs i Berlin-guiden:))









torsdag den 21. april 2011

Billed spam fra Berlins gader




Berlin er bare en fantastisk by!!
Der så meget at kigge på, så mange detaljer, nuancer, farver og indtryk:)))

onsdag den 20. april 2011

Berlin er i disse dage....


... klædt i lyserødt!!


Med 22 grader i disse dage i Berlin, springer alle træer og buske hurtigt ud. Og sikken et utroligt smukt syn der ramte os, da vi gik ind i kvarteret nord for Volkspark Friedrichshain.
I den skønne park har vi i dag tilbragt et par timer i solen med en bold, et par sandwich og med at kigge på al den sportslige aktivitet som udfolder sig her. Her kan man leje en tennisbane, spille bordtennis, basket, fodbold eller betragte de adræte unge, som kører på skatebordbanen.
Ved parkens centrale springvand finder man restaurant Schønbrunn, hvor en kaffe eller velskænket øl kan nydes i solen. Livet nydes her. Folk sidder i små grupper på medbragte tæpper, eller jogger op af Mont Klamott, som er det højeste punkt i parken. Et "bjerg" som er bygget af ruiner efter krigen og måler hele 78 meter.
Skønt afbræk i al turist hurlum-hejet....