mandag den 17. januar 2011

Med stor tålmodighed...

... har jeg her i weekenden smeltet Hama plastik mini rørperler fra Panduro Hobby i ovnen. Mini som i tiny-viny, helt umulige af holde mellem 2 fingre og så små at jeg flere gange var ved at opgive projektet. Men fik alligevel smeltet et par pladefuld af de allermindste rørperler. Og ud af al det besvær kom der en lille skål fuld perler, og nok til 2-4 armbånd:)
Ideen med at smelte rørperler er en helt fantastiske idé som jeg har set hos
Mette B.


Her kan du se forskellen på en midi og en mini rørperle når de er smeltet i ovnen. Jeg stiller dem med en smule afstand, for at de ikke smelter ind i hinanden, 200 grader og UDEN varmt luft og så under 1 min i ovnen. Bliv du bare stående i nærheden så du kan se når de er smeltet.

Og træk perlerne på i mønster eller tilfældigt på tynd elastiktråd. God fornøjelse, Stine:)

fredag den 14. januar 2011

Du kan lige nå...

... og løbe ned i den nærmeste kiosk elle supermarked og købe det seneste nummer af Hendes Verden. Med bladet følger nemlig et meget lækkert strikhæfte med 17 modeller til hverdag og fest. Modellen på billedet herunder har jeg designet, strikket i en tweedgarn fra Wilfert`s og lavet opskrift dertil:)

Desværre er der sket en fejl i mønstret. Så hvis du har lyst til at gå i gang med den korte trøje af min, skal du lige rette mønster p nr. 2 til følgende: 1 vr, 1 r, 1 vr * 1 r, 3 vr, 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr *, gentag fra * til * pinden ud.

Strik-modellerne her, er også fra dette blad, og dem skal jeg da lige have kigget lidt nærmere på, for hold da op, hvor er de søde og forårsagtige.


For du ikke helt lyst til at sidde i sofaen denne weekend med lidt lækkert garn og starte på en ny model?? ... det gør jeg! God weekend, Stine:)

onsdag den 12. januar 2011

Knapper...


..., masser af knapper i forskellige former og farver (er de farverige her er fra Creative Company). Her ligger de foran mig på bordet og kalder på at blive brugt. Jeg må igang. Har været inde i reolen og finde et hæfte (Adorn, the crafty girl´s guide to embellishing life) frem fra 2007, som jeg havde gemt, netop på grund af en knap-sag. Prøv og se nogle skønne ideér. Jeg er helt vild med den glade røde taske:)



Måske du også er blevet inspireret til leg med knapper??
Jeg er spændt på og høre om dine ideér eller se dem på din blog:)

tirsdag den 11. januar 2011

Jeg har fået...

... award af denne kreative dame. Mange tak for den Sofie, den er jeg super glad for:))),... og vil gerne lege med. Awarden går ud på at jeg skal fortælle om 3 ting, jeg godt kan li´at lave.

1) jeg er rigtig glad for havearbejde. At få jord under neglene når jeg graver, flytter, klipper og beskærer blomster og planter. Faktisk startede jeg for ca. 7 år siden på Landbohøjskolen for at læse til Landskabsarkitekt. Men studiet "faldt alligevel ikke i god jord" (ho ho), så jeg stoppede efter et par måneder. Men glæden ved blomsterne har jeg beholdt, og det hænder at det går ud over, en god venindes sommerhus, svigerfars altankasser og de større krukker vi har stående nede i gården.

2) jeg elsker at eksperimenterer med min egen konfekt, så som svesker som har trukket i portvin i 14 dag, og som blandes med marcipan. Hvorefter hele herligheden dækkes af en god mørk chokolade, mums. Eller denne fantastiske julekonfekt jeg selv har fundet på, den er også super lækker:)

3) jeg holder jeg af at komme på kurser/workshops, hvor jeg kan lære nyt, blive inspireret og møde nye mennesker. Jeg drømmer rigtig meget om et kursus hvor jeg kan lære at udføre "de 5 tibetanere" og så selvfølgelig et kursus hos denne skønne dame.

Nu vil jeg gerne sende awarden videre til 3 andre herlige damer med inspirerende blogge, Groovybaby and mama, Kirkeby og Ulla-Bella, som jeg håber gider at lege med:)

søndag den 9. januar 2011

Flere billeder fra...

... udstillingen "Kimono Fusion" på Verdenskulturmuseet i Gøteborg 2010. En meget spændende udstilling, som viste hvordan nutidens kinesiske designer arbejder. Hvordan de blander nyt som tegneserier, grafitti m.m., med datidens stolte håndværks- og tekstiltraditioner. Super spændende og inspirerende sammensætninger og lidt af en farveeksplosion. Se flere billeder her.















lørdag den 8. januar 2011

Kan du se forskel...





... på disse 2 billeder?

Og hvis du kan, hvilket et af billederne, stå for dig klarest?

Jeg ville blive så glad, hvis du gad og give dit besyv med. Sidder og prøver mig frem i redigering i HTML og at ændre billedet til den rigtig størrelse med det samme, eller lade bloggens format gøre det. Ikke at jeg har forstand på det, he, he... men en ven forklarede mig i går at der kunne være en forskel i billedekvaliteten.

Billedet er forresten fra en udstilling, Kimono Fusion, på Verdens Muset, Gøteborg, som vi besøgte i Efterårsferien 2010.


fredag den 7. januar 2011

Så er projekt lavendelblå kommode...

... langt om længe blevet gjort færdigt:) Malearbejdet var nu hurtigt overstået. Kommoden har stået læææænge, nymalet og ikke i brug. For løsningen på den manglende skuffe, tog sin tid for mig at løse. Forleden fik jeg så den ide at jeg kunne save en hylde af en opslagstavle. På den måde kunne jeg nemt save hylden til så den passede inde i de forskellige hak inde bag ved. Hylden beklædte jeg med et stykke retro-stof. Plonk, plonk, plonk på undersiden af hylden og så var det STORE problem løst. Jeg er så glad for resultatet og synes at kommoden passer storartet til vores lille anlæg. Folke, min dreng, synes, at hylde passe perfekt til alle vores fjernbetjeninger, og det må jeg jo give knægten ret i:)



før

efter




onsdag den 5. januar 2011

Jeg syede på et tidspunkt...

... en masse skønne armbånd af gamle bomuldsbroderier, libertystoffer og farvestrålende knapper. Der er stadig nogen til salg her i min butik. Armbåndet på billedet herover, bor nu hos Kirsten. Jeg var så heldig at gøre en byttehandel med den kreative dame. Og se nu her!!
På billedet nedenfor har Kirsten været igang. Broderier, kulørte bånd og knapper og lukninger af cykelslange. Jeg elsker.... når vi kan inspirere hinanden:)))

tirsdag den 4. januar 2011

Ny hjemmeside...

... med fine strikkedesigns og mulighed for køb at strikkekits. Håndarbejdslærer Louise Klindt har netop åbnet sin egen hjemmeside, hvorfra hun sælger lækre uldgarner fra det danske uldspinderi, Hjelholts Uldspinderi. Hos Louise har du også mulighed for at melde dig på et strikkursus, hvis du har brug for at komme igang med at strikke, eller godt kan strikke, men mangler lidt fornyet inspiration. Kig med her.




mandag den 3. januar 2011

Så kalder...

... arbejdet igen. Jeg har ellers været dygtig og holdt helt fri for strik og hækling i juleferien. Nu sidder jeg og arbejder med let og luftig forårsstrik i sarte pastelfarver. Ægypisk bomuld fra Garnstudio, Safran, det skønneste bomuldsgarn. Jeg har fundet et hulmønster, som er super let at strikke, men ser ud af mere. Det synes jeg nemlig er smart, at man stadig, sådan nogenlunde;), kan følge med i aktiviteterne omkring én, eller filmen i fjernsynet, selv om man er koncentret om sit strikketøj. Modellen er en opgave til Hendes Verden, og bliver sikkert vist i bladet her i løbet af foråret, start sommeren.






Har du også fundet pindene frem igen og startet på et nyt strikkeprojekt?

søndag den 2. januar 2011

Så er de 2 heldige...

... vindere trukket i min Nytårs Give away.
Selma, min datter, har igen, været lykkens gudinde
og trukket Micha fra Snorretoppen og Katrine fra Kabakü.
Hvis I vil være søde at sende jeres adresser til stihj@sol.dk,
så sender jeg et eksemplar til hver af jer af den nye hækle- og strikkebog
Til vinderne og alle jer andre skønne bloggere som gad og lege med,
vil jeg sende de bedste ønsker om et spændende
og farverigt år 2011.

Vi ses "derude", Stine:)

Piiiist...

... jeg vil lige løfte sløret for et sy-sag som kommer i Hendes Verden inden længe. Jeg fik modellerne (ti-hi, hvor er jeg hemmelighedsfuld) hjem i fredags, og det plejer at være tegn på at de snart kommer i bladet.

Modeller i skønne lyse forårsfarver og stoffer fra Panduro Hobby.
Jeg glæder mig til at vise dem i fuld størrelse og med alle detaljer:)))

I aften...

... trækker jeg lod om 2 af disse helt nye håndarbejdsbøger, som lige nåede at komme på markedet før Jul. Hvis du ikke har nået det endnu, så læg en kommentar her, inden kl. 20:00 i dag.

God dag, Stine