fredag den 29. november 2013

Jeg skal på Posthuset...


... og sende et par julekugle-kits.
Hvad med dig, skal du også nå og strikke en kugle eller 2 til dig selv
eller som gave,
så klik ind her og send mig en bestilling.
God weekend, Stine:))

onsdag den 27. november 2013

Høj sol, foto, Nordhavnen og inspiration til strik


 I min "frokostpause" i går, fulgte jeg en pludselig indskydelse,
kastede mig ind i toget, 
og stod af på Nordhavnen station med mit kamera.
Høj blå himmel, tung trafik, forladte bygninger og kraner.
Knipsede et par billeder.
Nyder selv enkeltheden i billederne, 
det rå, faldefærdige, men i den grad også farverne.
Den klare blå, den rust, rødbrune, beige og råhvide.
Interessant, når man sådan bliver præsenteret for nye
farvekombinationer til evt. strik:))
... og sikke et held at jeg tog af sted i går, for sikke trist vejret er i dag, øv




tirsdag den 26. november 2013

Tak mor...., jeg er glad for vesten:))





En lille favnfuld garnrester....


... i blandet uld og alpaca (fra Hjertegarn),
er endt som en vest til min søn Folke (8½ år).
Han har selv spurgt efter en vest, og var med til at vælge farverne
aubergine, grå, gul, mørkeblå, blå og turkis
ud fra reolen. 
Jeg er vild med den slags projekter, hvor hele og halve nøgler
garn, efter overvejelser og kompromisser, bliver
til noget fint og brugbart.
Som I nok kan regne ud, var der flest ngl i aubergine, 
nøjagtig 3½ ngl,
og mindre af de forskellige andre farver.
I eftermiddag prøver jeg lige at lokke ham til at stå model,
så I kan se den i brug:)



fredag den 22. november 2013

Hindbærfarvet...


... forårs strik på vej til Hendes Verden.
Velsiddende model:)
Når jeg får den tilbage efter foto, flytter jeg straks ind!
Modellen er længere bagtil end fortil, 
og kantes efterfølgende af en bred, vid rib. 
Raglan, simpelt hulmønster,
ja,... jeg tror godt, at I kan fornemme, 
at jeg er tilfreds med resultatet ikke?;))
(Kære Winnie, tak for indsatsen)





Piiist...
Modellen er forresten strikket op i dobbelt tråd Coast fra Garn Garagen

torsdag den 21. november 2013

Strik et iPad Cover


 Dette cover er et af mine 3 designs i 
Alt om Håndarbejde 12.
En god, nem, hurtig og ikke mindst anvendelig gave. 
Strik det, som her i trekanter i 4 fv eller
vælg en lidt hurtigere udgave i striber, ensfarvet m.m.
Det eneste der er vigtigt, det er at du bruger det garn som jeg
har brugt og beregnet krympning ud fra.
Lima fra Hjertegarn.



Derudover har jeg designet denne dejlige, bløde, varm 
og praktisk model,
strikket i let figur i Geyser fra Stof 2000.
Lige til at "flytte ind i".
Dertil et praktisk løst halsrør.




 Ja, og så er der jo ham der Hr. Pingvin,
som du fik hilst på i forrige indlæg.
Igen en hurtig, sjov, fjollet og praktisk gave
til en anden eller dig selv;)
Her har jeg igen brugt Lima fra Hjertegarn,
men her kan du egentlig bruge det garn du har lyst til.
Jo tyndere garn og pinde, jo mindre pingvin.



onsdag den 20. november 2013

Hej....



... med dig:)
Jeg er en glad pingvin, 
du selv kan strikke og hækle.
Jeg er lidt tung i r...., 
for jeg er fyldt med grødris.
Jeg er god til at holde en dør, men er også glad for
 at stå på en hylde og se nuttet ud.
Gerne en hylde med bøger, som jeg kan læne mig op ad.
Du kan selvfølgelig også vælge at fylde mig kun med vat, 
så jeg kan krammes hele natten.
Du kan finde opskriften på mig, i det nye
nummer af Alt om Håndarbejde nr. 12.

tirsdag den 19. november 2013

Jeg vil være med til...


... det hele.
Og jeg lægger mig lige her, på min mors strikkebog,
med enden op i garn-hylden,
efter, at jeg først har spadseret hen over tastaturet og
forårsaget en del stavefejl:))

mandag den 18. november 2013

Lidt mere julepynt med masking tape...


... nu til teenageværelset.
Min store pige Selma, 14½, var også med til julehygge i lørdags:)
Hendes resultat var mere stringent end undertegnedes og
passer perfekt til hendes sort/hvide indretning.
Hendes hjerter hænger i en lang bane fra gulv til loft.
Helt enkelt.




søndag den 17. november 2013

Julepynt...


... med Masking tape.
Børnene og jeg hyggede os lørdag med at lave nem julepynt.
Hvis du vil gøre det efter, skal du bruge
- 1 stykke karton
- masking tape i forskellige farver, 
som du klistrer på begge sider af kartonnet
- en skabelon, her valgte vi hjerter i 3 forskellige str.
vi har før lavet Påskeæg, se her og her
Klip figuerne ud
Klip huller i med en hultang og hæng dem op
enkeltvis, parvis eller her som én lang række med
enten sytråd eller fint bånd.
Hæng dem på væggen, en gren eller juletræet
God fornøjelse:))





Vinderne er fundet...


... og det blev henholdsvis
 Susanne Kristensen...


.... og Daniella Lind.

Tillykke til jer begge 2.

Og et stort tak til jer alle sammen, fordi I gad og 
deltage i lodtrækningen og tak
for alle jeres søde kommentarer:))
God søndag

lørdag den 16. november 2013

Huer med....


... masser af variations muligheder skriver Mie
med bloggen Lad maskerne falde om mine 2 hue-opskrifter, 
som hun begge har prøvet. Prøv lige at se hendes 2 variationer
på billedet herunder, med grøn og orange neon, de er SÅ fede!!

Den ene af mine designs, 
som du kan se på 1. billede og 3. billede i dette indlæg,
finder du i Alt om Håndarbejdes Julemagasin, opskrift i 3 str.
Det andet design, 
finder du i min butik Stine's Varehus. 
Kan enten købes som løs opskrift,
som jeg sender til dig, som en pdf fil du selv printer ud, 
eller som et kit.
Kig ind i mit Varehus her.

Billedet herover er Mie's fede huer, strikket efter mine opskrifter.



fredag den 15. november 2013

Strikkekit til børn



Mangler du en hyggelig, kreativ gave (advent, jul, fødselsdag)
til et barn, så kig ind i mit Varehus her.

Jeg fik ideen til dette kit, 
fordi min niece, til hendes 8 års fødselsdag,
 ønskede sig pinde og garn,
 så hun kunne lære at strikke.
Det er min egen dreng Folke som i sin tid strikkede uglen,
se her.
I kittet har jeg lagt 
- 4 små ngl garn i ass farver
- et par helt nye, børnevenlige, lette og korte, 
plastik strikkepinde i ass fv fra Villy Jensen
- 2 x 2 ass. knapper til øjne
- orange garn til næb
- en opskrift/vejledning
(Faktisk er der nok garn og knapper til 2 ugler)
Barnet skal dog have en voksen ved sin side, 
som kan slå op og strikke ret.


Husk min Giwe away...

... på den nye strikkebog
Mange Masker.
Hvis du ikke allerede har meldt dig under fanen, 
så kig ind her 
og læg en kommentar. 
Jeg trækker lod allerede på søndag.
Og nu vi er i gang, så smider jeg 2 bøger i puljen:))

torsdag den 14. november 2013

Mine kursister...


... på mit FOF-mandag-aftenhold er myreflittige
og dybt koncentreret. Det er super hyggeligt og
jeg bliver så glad, når de kommer fra gang til gang og har
øvet sig på det de lærte sidst og glad viser det frem.
Eller, at det de har lært af mig, 
har gjort at de godt har turde give sig i kast med noget nyt:))
Ja, så bliver jeg stolt på deres og egne vegne.

De har nu arbejdet med at hækle foran, bagved og om begge maskelænker og se forskellen på dette og hvor forskellige strukturerne syner.
De har at tage ind og ud,
 og nogen har også nået at hækle rundt og lært hvordan man skifter garn, så man får nogle fine overgange. 
De har hæklet Grannys, alm. og på 2 sider og 
a la Log Cabin. 
Flere er ved at få vist, hvordan firkanterne hækles sammen.
De har hæklet blomster i flere lag, foruden den Afrikanske blomst
og andre variationer.
Næste og sidste gang bliver mandag d. 25. november, 
og hvad vi skal arbejde med den aften, 
er stadig noget jeg går og overvejer.

Måske du har en idé til et emne???





onsdag den 13. november 2013

Parasoller og solskin....


... er vel ikke det, de fleste af os går og tænker på,
nu, når vi snart nærmer os julemåneden.
Men jeg er i gang med at aflevere de sidste forårsmodeller, 
og er faktisk allerede i gang med de modeller af mine designs, 
som skal bringes i bladene i sommermånederne 2014.
Denne kortærmede model,
 du lige kan se en snas af her og som jeg lige har sendt af sted til Hendes Verden,
er strikket op i et skønt råsilkegarn fra Gepard med
navnet Athena
Modellen er strikket på p nr. 5½ i glatstrik
og med "Parasoller" midt for, bag og på ærmerne.
 Så hvis du længes efter sol, varme og Parasoller
så er det på vej.... med posten;))

tirsdag den 12. november 2013

Strikkesangen


Kender du Strikkesangen?
Det gjorde jeg ikke før for lidt siden,
hvor jeg hørte den hos
Tina med den fine blog Tich Tach.
Klik her og hør den herlige melodi og tekst:)))

mandag den 11. november 2013

Flittige kursister...


... + kaffe, chokolade (tak Anne)
og snak om strik og hækling = super hyggelig eftermiddag:)

2 kugler blev strikket helt færdigt 
og et par stykke kom godt på vej.
I går fik jeg også bladret i Arne og Carlo's Julekugle-bog
for første gang.
Og den største forskel på deres og mine julekugler er,
at de slå op på 4 strømpepinde og strikker rundt,
så der dannes et hul i bunden, som skal sys sammen til sidst.
Mine kugler starter med en lille firkant, 
hvorom der samles masker op.
På den måde lukkes bunden med det samme.
En anden forskel er, at jeg bruger flamingokugler som fyld, hvis det passer med størrelsen, hvilket gør at kuglen bliver helt rund og fin. 
Hvis det ikke passer, bruger jeg fyldevat, ligesom Arne og Carlo.

Jeg skal have strikket et par julekugler mere.
Har liiiige nogle ideer, som skal prøves af:))