lørdag den 30. januar 2010
Leg med billeder....
Der er ikke noget så skønt som at have gode venner på besøg, til mad og drikke.
Og når de så har en buket sprøde tulipaner med, gør det da heller ikke noget :)
Jeg har igen fjollet lidt med billederne, det er rigtig sjovt at arbejde med
Photo Shape, og let, selv for en nørd som mig ;)
fredag den 29. januar 2010
Mit nytårsfortsæt starter godt:)
Jeg har fået syet mig et par pludderbukser (Onion mønster) i en slags patchwork (kan ikke huske hvad det hedder). De er lidt vilde, men når jeg har sorte støvler og overdel på til, så fungerer det for mig.
Af materialer har jeg brugt 2 gamle nederdele, 1 kittel-kjole, 1 mulepose i Holly´s berømt firkløver-print, som jeg fik på modemessen i Bella Centeret sidste eller forrige år (?), og nogle små stykker stof-rester med Babuska-print fra Malika og Rosa. Alt sammen tøj, som jeg ikke har brugt længe.
Det hele har jeg syet på gammelt lagen af min mormors, fra krigens tid. Et lagen så slidt, at det på et tidspunkt er klippet over på midten, hvor det var allermest slidt og syet sammen igen så siderne var samlet på midten.
Ja så der er lidt historik i de bukser;) .... som derudover også er super skønne at have på!

onsdag den 27. januar 2010
Tapet på hylder....
Skønne farvekombinationer, synes jeg, at det er blevet til, på disse 2 hylder, som nu hænger på min datters værelse. Hylderne blev købt for mange år siden i Ikea til hendes pusleplads, og fik en opstramning her for et års tid siden, da hun fik sit eget værelse. Jeg har brugt tapetrester fra blandt andet Mandrup Poulsen Tapeter, og stykker af Rie Elise Larsens gavepapir.
Hylderne har forskelligt papir på alle 4 "vægge" og på baggrunden. Udenpå er de malet hvide.
mandag den 25. januar 2010
Poncho til foråret
Jeg har en poncho i Hendes Verden i dag, og den er i selskab med flere smarte af slagsen.
Min er strikket i garn fra Wilfert´s på Gammel Kongevej 102.
Den er i one size, men som du kan se på billedet, kan den både bæres af en voksen kvinde og en stor pige (her min datter på 10½).
Og så går det hurtigt, den er nemlig strikket på p nr. 12 :)
Derudover vil jeg gerne gøre lidt reklame for netop dette nummer af Hendes Verden.
Jeg synes der er rigtig mange inspirerende indlæg, med f.eks forskellige former for patchwork, hip decopage i farver og et ekstra hæfte med kreative kager og flot kagepynt.
Så snup et blad på hylden i supermarkedet, når du kommer hjem laver du en kop kaffe og smæk benene op i sofaen, ahhhh.... :)

søndag den 24. januar 2010
Gevindst i storskrald
Jeg er blevet ret vild med at lege med billederne, så derfor er alle i dette indlæg invert, spejlvendte/modsat kan man oversætte det med.
Jeg er bare super glad. Har fundet nogle fantastiske ting i storskrald i dag = gratis:)
Ude hos min bror var en stor del af et dødsbo stillet ud i sneen, og jeg øjnede straks en mulighed for at finde lidt gode ting og sager.
Se lige hvad jeg fandt:
3 stk. kufferter, hvoraf den ene var lavet af træ, og som alle er blevet skrubbet og luftet og taget i brug. Jeg har nemlig lagt noget af mit garn deri.
Et paraply-stativ som lige kan rumme de gavepapirer børnene må bruge af, og som er nogle andre end dem på billedet. Mine papirer plejer nemlig at lægge et hemmeligt sted;)
2. stk sort-hvid billeder, som jeg tror kan blive en god kombination med lidt nyt.
Og en teaktræs-hylde, som jeg ikke har fotograferet.
Det er bare så fedt, at komme hjem med sådanne godter under armen. Godt at vi har elevator;)

torsdag den 21. januar 2010
Fornyelse af "gammelt" tørklæde.
Jeg starter i det små med at bruge af mine rester og "puste" liv i et tørklæde jeg har brugt flittigt en overgang.
Materialer:
Tørklædet er fra firmaet Lysgård. Du kan sagtens sy et selv i enten en lækker jersey men også en fast metervare kan bruges.
Vivaldi/pink mohair (fv. 15/p nr. 4)
og Safran/turkis bomuldsgarn(fv. 30/p nr. 3-3½)
Begge kvaliteter er fra Garnstudio, men du kan jo bruge af hvad du har så længe du bruger en hæklenål som passer til garntykkelsen.
I hver ende af tørklæde har jeg syet knapbånd fast med en bred sik-sak, således at buerne på båndet pegede ud over tørklædets kant. SAMTIDIG bukkes 1 cm ind i hver side af båndet.
I den yderste løkke i højre side af båndet fæstnes den pink mohair med en km.
Hækl 3 fm om hver løkke og 1-2 lm mellem hver løkke, hele vejen hen.
Antallet af masker skal være deleligt med 12 + 7.
Vend og hækl en rk fm tilbage.
1. rk: 1 lm, * spring 2 fm over, i næste fm hækles 5 stgm, spring 2 fm over, i næste fm hækles 1 fm *, gentag fra * til * hele vejen hen og når der er 4 fm tilbage hækles 5 stgm, spring 2 fm over og 1 fm i den sidste fm på rk.
2. rk: 3 lm, 2 stgm i 1. m, * hækl herefter 1 fm i den midterst af de 5 stgm fra forrige rk, i næste musling hækles ** 2 dobbelt stgm, 2 lm **, gentag fra ** til ** i alt 4 gange og slut af med 2 dobbelt stgm *, gentag * til * og slut af med en fm i den midterst af de 5 stgm fra forrige rk og 3 stgm i den sidste fm på rk.
3. rk: Skift til turkis. 1 lm, hækl 2 dobbelt stgm med 3 lm i mellem sig om hver af de 2 lm fra forrige rk, slut med en fm.
Design: Stine Hoelgaard Johansen/gó fornøjelse:)
onsdag den 20. januar 2010
Nytårsforsæt...
Jeg har givet mig selv et nytårsforsæt, og i og med, at jeg offentliggøre det, håber jeg at jeg kan holde det, om ikke helt, så bare en lille-bitte smule....;)
Jeg har besluttet mig for, at jeg i år vil prøve at begrænse mig i forhold til indkøb (godt at jeg liiiiige har nået at være i London;)).
Jeg vil tænke mig om en ekstra gang før jeg køber noget nyt???
I stedet for forestiller jeg mig et år, hvor jeg sy om, dekorerer og pynter med stof/perler/knapper mm, forkorter, forlænger og i den stil gør noget ved det jeg har i forvejen, og med de metervarer og garner jeg har liggende herhjemme i skabe, skuffer, kasser og kufferter o.s.v. i forvejen!
Jeg vil reparerer de ting som ligger og ikke bliver brugt fordi der f.eks mangler en knap.
Jeg vil rydde op!
Jeg vil have luft omkring mig!
Jeg vil kunne komme ind til mit arbejdsbord, og komme i gang med en opgave uden at skulle fjerne utallige bunker først.
Og de penge jeg ikke bruger, bruger jeg nu alligevel, men til sjov og fornøjelse, bif, restauranter, teater, koncerter og måske en lille efterårsrejse.
Jeg synes selv, at det lyder som et glimmerende nytårsforsæt, måske endda som en livsstilsændring, i hvertfald krydser jeg fingre, og håber at jeg ikke lader mig friste;)
P.S. er der nogen som ved hvordan man kan få lidt afstand/luft mellem linjerne??

mandag den 18. januar 2010
Liberty stof i meter mål
I London i sidste uge, var jeg ude i Shaukat & Company, langt ude af Old Brompton Road, et sandt liberty-stof-mekka. I rigtig lang tid var jeg fuldstændig handlingslammet, kunne hverken beslutte det ene eller det andet, så meget stof var der.
Fik til sidst sporet mig ind på 3 stykker stof (de 3 nederste stykker på billedet), 2 x buks til Selma og 1 par til mig selv (det grønne).
Dertil valgte jeg forskellige mindre stykker til detaljer som linning, evt. lommer og bindebånd.
På billedet er de nederste stoffer fra London, mens de øverste 4 er fra henholdsvis Stof 2000 og Stof & Stil. Dem havde jeg bare glemt at jeg havde købt.... mææn, de passer da skønt sammen med de andre:)
torsdag den 14. januar 2010
Fantastisk japansk papir fra Swinging London
Så er jeg kommet hjem efter 3½ dag i London med min store pige, Selma 10½ år. Det har været en dejlig oplevelse for os begge, og kan varmt anbefales:)
Vi har set en masse, og blandt andet var jeg nær faldt baglæns af lutter glæde over at komme ind i Shepherds og se alle de skønne papirer, redskaber og ikke mindst æsker m.m. (gå ind under Japanese Decorative Paper). Det var fuldstændig umuligt at vælge, ville bare have dem alle..., prøv lige og se farverne og de skønne mønstre:)
tirsdag den 12. januar 2010
Garnrester
Jeg er glad for garnrester. Faktisk elsker jeg at sidde med en kurv/pose/kasse med alverdens rester, som et eller andet sted ikke kan bruges, men som jeg alligevel bryder min hjerne med at finde på at bruge til et eller andet. Det kan være store som små ting, tæpper, trøjer, tørklæder m.m.
Pynte-tørklædet på billedet er lavet af et enkelt ngl garn fra Garnstudio, som jeg havde til overs fra en bluse. Garnet hedder Muskat Soft (fv 05). Garnet har lange farveskift som gør, at det ser ud som om jeg har brugt flere forskellige farver, hvilket du jo også kan gøre.
Det er super nemt at lave, og kan lyse op omkring halsen på enhver.
Inspirationen til tørklædet fik jeg fra et billede jeg så på Flickr for længe siden, så jeg kan desværre ikke huske hvem der havde lavet et ligende.
Men jeg har til gengæld har jeg lavet en hurtig opskrift til dig:
Du skal bruge et ngl garn og en tilhørende hæklenål.
* 4 lm, som samles til en ring med en km.
1. omg: 1 lm, omkring ringen og opslagstråden hækles 8 fm, slut med km hen til lm.
2. omg: 1 m, 2 fm i hver fm = 16 fm, slut med en km hen til lm.
Herefter hækles 7 lm lige op *, gentag fra * til * til tørklædet har den ønskede længde.
Bryd garnet og hæft ender.
God fornøjelse :)
søndag den 10. januar 2010
Børn som maler
Jeg vil gerne vise jer en lille billedeserie af min søn Folke (rød hættetrøje) og hans lidt større kammerat Carl fra børnehaven. Sidste år ved denne tid havde vi en lille eftermiddag med hygge, stor koncentration, maling og pensler.
Her var Folkes færdige resultat. Dengang var han knap 4 år.
Dagen efter var jeg med arbejdet ude og disponere nyt børnetøj til den følgende sæson. Nede i receptionen står jeg pludselig ansigt til ansigt med en maleri i ramme, og tænker, hvor har jeg set det maleri henne før, det har jeg da set for nyligt??.....
Er det ikke for vildt..... en gul cirkel i midten omgivet af først rødt så blåt....

onsdag den 6. januar 2010
Forår, forår kom nu snart, vi har ventet længe....
.... men se lige her! Jeg blev helt kåd og i forårs humør da jeg opdagede at mine troldgrene havde slået rødder og skyder de skønnest, friskste grønne, små spæde blade ud i min lune stue. Jeg synes at det er helt i orden at lade sig snyde bare et øjeblik, for hvis jeg hæver blikket 10 cm, ligger der flere cm sne på husenes tage..... og som I kan se, har jeg ikke fået fjernet al julepynten. Thoras porcelænspynt hænger der endnu, og lur mig, om jeg ikke på snedig vis, kan finde plads til de små kreationer i mit hjem hele året rundt;)
porcelæn, smykker, brocher, forår, pastelfarver
Og her er lige et lille udvalg af nogle øreringe og min yngling broche, som også er nogle af Thoras små værker...
søndag den 3. januar 2010
Så skal der leges....:)
Karen Marie har tagget mig, og spurgt om jeg vil lege med....
3 ting
3 ting jeg husker, som var det i går
Havde besluttet mig for at jeg ville holde det på et helt professionelt plan, meeeen det er altså ikke lige sådan nogle billeder der dukker op i min hukommelse.
1. Da jeg første gang kyssede min mand, og dansegulvet sejlede og alle lydene forsvandt...
2. Min søns fødsel, han vejede 4850 kg, og var noget af en krabat at presse ud.
3. Da jeg hang på den 19 meter høje rutschebane i Sommerland Sjælland, og kunne mærke at mine arme ikke længere kunne holde mig og at jeg om et sekund måtte give slippppp....
3 ting, som jeg ikke kan lide
1. peberrodssovs
2. løgn og latin
3. at komme for sent til en aftale
3 ting, som jeg godt kan lide
1. god mad, rødvin og en aften som ender med dans
2. at gå og glæde sig til en lille rask ferie, som nu den tur til London, jeg skal på i næste uge med min datter.
3. stærk lakrids og peberbolsjer
3 blogs, som jeg besøger dagligt
Jeg må indrømme at jeg var inde på Karen Maries blog dagligt i December for at se hvad hun den pågældende dag kunne ryste ud af ærmet. Og det var da helt utroligt hvad den dejlige kvinde kan finde på.
Jeg er ikke på dagligt. Men når jeg så er på, tager det mere og mere af min tid, i takt med at jeg opdager alle de fantastiske og inspirerende blogs der er at finde.
Men hvis jeg skal nævne nogen bliver det Karen Marie, the puk project og Bournonville.
Jeg tagger Bournonville, og håber at du vil lege med??

Bunker af garn og et rigtig Godt Nytår
Kære alle
Jeg har holdt en lille juleferie fra min blog, og vil nu, da jeg er ved at vende tilbage til virkelighedens verden, skynde mig, at ønske jer alle et rigtig GODT NYTÅR, med masser af skønne oplevelser og masser af håndarbejde;)
Det har været en fantastisk modtagelse jeg har fået i blogland. Jeg gik i luften d. 4. december og har allerede nu 29 faste læsere, jeg er meget beæret.
I det nye år glæder jeg mig til at vise jer flere af min projekter og opgaver og ikke mindst at kigge ind på alle jeres fine blogs.
Siden jeg sidst var på, har jeg koncentreret mig om at færdiggøre en opgave til Hendes Verden. I starten af december modtog jeg en kasse garn fra Hjertegarn, med noget meget lækkert bambus garn, som jeg varmt kan anbefale. Det er super blødt og lækkert at strikke og hækle med. Har dog ikke prøvet at vaske det endnu, så hvordan det ser ud efter en sådan en omgang ved jeg ikke.
Har indimellem diverse besøg hos og af kære venner og familie, hæklet og strikket løs! I morgen sender jeg resultatet afsted og skal nok give et praj om hvornår det kan ses i bladet:)
Lige før juleaften fik jeg en lille kasse fra Garnstudio. De leverede garn til de 3 næste opgaver som jeg nu skal i gang med. Jeg fotograferede garnet i går i det skønneste solskins vejr og valgte at ignorerer vinduerne som i DEN grad trænger til at blive pudset!
Masser af dejlige pasteller som jeg glæder mig til at gå i gang med. Der skal strikkes en top, en slå-om-bluse og en trøje, som skal i Hendes Verden en gang i foråret/tidlig sommer:)

Abonner på:
Opslag (Atom)