søndag den 3. januar 2010

Bunker af garn og et rigtig Godt Nytår

Kære alle

Jeg har holdt en lille juleferie fra min blog, og vil nu, da jeg er ved at vende tilbage til virkelighedens verden, skynde mig, at ønske jer alle et rigtig
GODT NYTÅR, med masser af skønne oplevelser og masser af håndarbejde;)

Det har været en fantastisk modtagelse jeg har fået i blogland. Jeg gik i luften d. 4. december og har allerede nu 29 faste læsere, jeg er meget beæret.
I det nye år glæder jeg mig til at vise jer flere af min projekter og opgaver og ikke mindst at kigge ind på alle jeres fine blogs.



Siden jeg sidst var på, har jeg koncentreret mig om at færdiggøre en opgave til Hendes Verden. I starten af december modtog jeg en kasse garn fra Hjertegarn, med noget meget lækkert bambus garn, som jeg varmt kan anbefale. Det er super blødt og lækkert at strikke og hækle med. Har dog ikke prøvet at vaske det endnu, så hvordan det ser ud efter en sådan en omgang ved jeg ikke.
Har indimellem diverse besøg hos og af kære venner og familie, hæklet og strikket løs! I morgen sender jeg resultatet afsted og skal nok give et praj om hvornår det kan ses i bladet:)



Lige før juleaften fik jeg en lille kasse fra Garnstudio. De leverede garn til de 3 næste opgaver som jeg nu skal i gang med. Jeg fotograferede garnet i går i det skønneste solskins vejr og valgte at ignorerer vinduerne som i DEN grad trænger til at blive pudset!







Masser af dejlige pasteller som jeg glæder mig til at gå i gang med. Der skal strikkes en top, en slå-om-bluse og en trøje, som skal i Hendes Verden en gang i foråret/tidlig sommer:)

1 kommentar:

  1. Uuh, sikke lækre bløde garner at gå i gang med. Det hæklede tæppe ser rigtig fint ud i de farver :)

    SvarSlet